Lampefirmaet Louis Poulsen Lighting finder konstant ulovlige kopier af deres produkter både på det danske og udenlandske marked. Kriminaliteten er underprioriteret, mener virksomheden.



At kalde replika-markedet for en ”lyssky” branche rummer nok både sandheden og modsætningen. I hvert fald er danske Louis Poulsens eksklusive lamper et udbredt mål for forfalskninger og ulovlige efterligninger.

Lampe og elektronik-firmaet oplever i stigende grad, at deres produkter bliver efterlignet og solgt af piratvirksomheder på trods af, at Louis Poulsen har rettighederne til varerne. Typiske efterligninger er den verdenskendte PH-lampe ’Koglen’ og Arne Jacobsens bordlamper. Men også nyere designvarer bliver kopieret på ulovlig vis.

”Det sker hele tiden. Hver uge ser vi ulovlige kopier af vores produkter, som bliver solgt på nettet, på messer, på auktioner og mange andre steder. Vi oplever indimellem, at vores produkter er kopieret i udlandet, allerede inden vi har eksponeret dem. Så hurtigt går det,” fortæller Erik Lindevang Madsen, der er IPR Coordinator hos Louis Poulsen.

Bagmændene, der producerer og sælger de ulovlige kopier, er spredt over hele verden. Erik Lindevang Madsen nævner England, Italien, New Zealand, Australien og Kina som lande, hvor piratkopieringen er udbredt.

Han kalder piratkopieringen for en ”underprioritet form for kriminalitet”, som resulterer i mistede arbejdspladser.

”Det er en kæmpe industri med organiserede bagmænd, og på internationalt plan er det mange millioner jobs, industrien mister. Vi kan gøre livet surt i mindre eller højere grad for krænkere, men de kommer op igen, fordi det ikke er en rigtig prioriteret form for kriminalitet endnu,” siger Erik Lindevang Madsen.

Mangel på ressourcer

Christel Schaldemose, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, sidder i Udvalget for det indre marked og arbejder til daglig med disse problemstillinger.

Hun er enig i, at piratkopieringen er et stort problem, som EU bør prioritere højere.

”Mulighederne for at snyde er blevet større, og samtidig har mange lande i Europa reduceret toldbemandingen. Man har simpelthen ikke tilstrækkeligt ressourcer til det her felt,” forklarer Christel Schaldemose.

Hun peger på flere løsningsperspektiver. Dels mener hun, at EU skal afsætte flere kroner og ører til de enkelte landes toldmyndigheder, men tolderne skal også uddannes bedre, så de er i stand til at finde og pågribe de kriminelle.

”Den allerstørste afskrækkelse, man kan give de her bagmænd, er risikoen for at blive opdaget. Jeg tror, at vi på EU-plan skal gøre en indsats for at uddanne vores toldere og revurdere deres opgave. Og der skal afsættes flere ressourcer , så de rent faktisk kan fange de her bagmænd.”

Christel Schaldemose mener derudover, at strafferammen for denne type kriminalitet er for lav.

”Jeg tror, at straffen for piratkopiering er noget, som de kriminelle i stigende grad mister respekten for, netop fordi straffen ikke er så hård, som eksempelvis inden for narkohandel.”

Endenlig peger politikeren på, at det er nødvendigt med oplysningskampagner rettet mod forbrugerne.

”Vi skal oplyse befolkningen om konsekvenserne ved at købe piratkopierede produkter. I sidste ende kan det få betydning for folks private sundhed og sikkerhed. Hvis man køber et produkt, som virker for godt til at være sandt, så er det nok fordi, der er et problem,” siger Christel Schaldemose.