Sådan betegnede professor Mogens Koktvedgaard kollektive forvaltningsselskaber som KODA, NCB, Copydan og Gramex.

af Martin Gormsen, KODA

Det var positivt ment, og rammer ganske godt kernen af forvaltningsselskabernes virksomhed. Forvaltningsselskabernes opgave er at være bindeled mellem rettighedshaverne og de virksomheder, som bruger indholdet. Den opgave indebærer ofte nogen meget komplicerede processer, fordi der bruges et enormt antal ophavsretligt beskyttede værker.

Arbejdet for et kollektivt forvaltningsselskab består typisk i at registrere de ophavsretligt beskyttede værker, evt. med en fordelingsnøgle, som siger, hvordan indkomne vederlag skal fordeles. Indgå aftaler med virksomheder, som distribuerer eller mangfoldiggør indholdet. Sådanne aftaler giver typisk kunden adgang til at bruge alle de værker, som forvaltningsselskabet råder over indenfor nogle rammer (blankolicens).

Forvaltningsselskabet indhenter herefter rapportering om hvilke værker som er blevet brugt, og denne rapportering matches op mod værksdatabasen. Derefter foretages en afregning til de individuelle rettighedshavere.

Alternativet til forvaltningsselskaberne er, at de virksomheder, der bruger ophavsretligt beskyttede værker som en del af deres virksomhed, selv indgår aftaler med de mange tusinder forskellige rettighedshavere. Dette vil i praksis ofte være en uoverkommelig opgave.

Effekten af forvaltningsselskabernes virksomhed er, at kunst, viden og underholdning kan bruges overalt i samfundet. Forvaltningsselskaberne sørger også for adgang til værker, som ikke bruges meget, og dermed bidrager forvaltningsselskaberne også i sig selv til den kulturelle mangfoldighed. Eftersom distribution og mangfoldiggørelse af indhold spiller en stadig større rolle for samfundet, så er forvaltningsselskaberne blevet en vigtig del af samfundets infrastruktur.

KODA og Gramex sørger for, at musikken kan spilles overalt i samfundet. Der er mere end 30.000 virksomheder, som bruger musik i Danmark. Eksempelvis bruger DR hver dag flere end tusind forskellige musikværker. Musikken er den bærende del af radiofladerne, og der er musik i mere end 80 pct. af alle tv-programmer.

Copydan sørger eksempelvis for, at størstedelen af alle danske husstande har adgang til et bredt udvalg af radio- og tv fra vores nabolande og for at flere tusinde undervisningsinstitutioner kan kopiere litteratur, dagblade og radio- og tv-udsendelser til brug for undervisningen. Copydan er en fælles platform for alle rettighedshavere, og er dermed en velegnet infrastruktur til at løse meget komplicerede problemstillinger som fx digital genanvendelse af DR arkiver med flere end 80 års radio- og tv-udsendelser.

Forvaltningsselskaberne har i de senere år ændret sig dramatisk. De har forstået, at det er nødvendigt med nye aftaleformer og nye forretningsmodeller. Eksempelvis har KODA indgået flere hundrede aftaler om brug af musik på nettet. Om fx bibliotekernes netmusik, podcasting og brug af musik i Second Life.

Forvaltningsselskaberne kan kun fungere, hvis de enkelte rettighedshavere har tillid til deres arbejde. Ellers trækker rettighedshaverne deres rettigheder ud af de kollektive forvaltningsselskaber for selv at indgå aftaler om brugen. Sagt med andre ord så kan forvaltningsselskaber ikke indgå aftaler på vilkår, som rettighedshaverne ikke ønsker.

Det er samtidig forvaltningsselskabernes opgave at formidle kundernes ønsker til rettighedshaverne. Derfor er dialog også en nødvendighed for at skabe udvikling.