
Pernille Frahm, SF (foto: Folketinget) |
|
16.02.09
Perspektiv
Der skal findes en balance
Pernille Frahm er medlem af Folketingets kulturudvalg for SF.
Hvilken bog er du i gang med at læse lige nu? Jeg læser altid flere bøger på en gang. Ikke alle bliver læste færdigt og
nogen gange blander jeg fag og underholdning.
Lige nu har jeg gang i
Håkan Nesser, En helt anden historie, Carl Scharnberg, Enhver er sin
egen lykkes smed og genlæsning af Charlotte Ringsmose og Kirsten
Baltzers festskrift til Niels Egelunds 60-års fødselsdag:
Specialpædagogik ad nye veje.
Ok – det er en hel del. Er der en dansk forfatter, du holder særligt meget af? Jeg er desværre så banal, at jeg er helt vild med Karen Blixen!
Set med dine øjne, hvilken opgave tjener kunsten så i samfundet? For
mig er god kunst det, der vækker os, vender tingene rundt, viser verden
og os selv på nye måder i nye perspektiver. Kunst skal glæde, forarge
og tænde op! Kunst skal stritte og stikke. Men det kan også give ro og
fred og eftertanke. Hovedsagen er, at det gør noget ved os!
Ophavsret er diskuteret meget i de her år – hvordan ser du på den diskussion? Med
den stadige strøm af nye elektroniske produkter i underholdningens og
oplysningens tjeneste, skal der løbende tænkes over, hvordan vi sikrer
kunstneres rettigheder til deres værker. Der skal findes en balance
mellem at sikre retten til eget værk og at sikre offentlig
tilgængelighed til værker, der opleves som "folke-eje".
Spiller Danmarks størrelse ind i din optik? Ja,
Danmark er et lille kunstmarked, og derfor er det nødvendigt at være
opmærksom på, hvordan vi sikrer fx litteratur, drama, digt og sang med
udgangspunkt i dansk sprog og dansk virkelighed. Det kan ikke overlades
til markedskræfterne, men skal sikres gennem fælles indsats i form af
offentlig støtte!
Har du eksempler på den type fælles indsatser? Eksempelvis
blankbåndsafgiften som jeg selv var med til at indføre engang i starten
af 90´erne synger på sidste vers. Det demonstrerer med al tydelighed,
at vi ikke kan forudsige udviklingen, men må tilpasse vores ophavsrets
lovgivning og måden vi sikrer kunstnere på til en foranderlig
virkelighed.
|