Fokus Ophavsret

SVAR TIL POLITIKEN 13.11.09

Fri, 13 Nov 2009 00:30:14 +0200

Af Michael Fleischer
Adm. Direkt�r SF Film A/S og Formand for Filmudlejer foreningen i Danmark

N�r man l�ser artiklerne om internet pirateri og ophavsret i Politiken for nylig, kan man foranlediges til at tro, at det er Chris Andersons bog FREE (netop udkommet p� dansk) der er anvendt som inspiration til artiklerne.

I bekr�ftende fald m� de ansvarlige journalister have l�st bogen som Fanden l�ser Biblen. Eller ogs� har de m�ske bare l�st bogomslaget.

Jeg er klar over, at alle de store bladhuse sidder med nogle gevaldige udfordringer foran sig mht. hvor de kommende indtjeningsmuligheder genereres og, hvor de helt n�jagtigt skal komme fra. Det undskylder naturligvis avisens sammenblanding af diverse begreber.

Som ansvarlig for en virksomhed, hvis forretningsmodel ene og alene er baseret p� at investeringerne i forskellige former for film- og tv-rettigheder kan forrentes udelukkende ved at (for)brugerne faktisk betaler for sit forbrug, virker det ualmindelig provokerende at en avis som Politiken slet og ret argumentere for at ting skal v�re gratis - bare fordi det er muligt.

Det kan ogs� undre at avisens hukommelse ikke er bedre eller var det fordi man ikke har taget sin egen medicin, da avisen for ganske nyligt viste sin version af �gratis modellen� og efterf�lgende m�tte konstatere at det var langt lettere at f� tilgivelse end tilladelse, bare man gjorde det sammen med en tilstr�kkelig stor check.

Selvom man havde alle de fine og flotte kulturradikale argumenter for at det var i nationens interesse at trykke bogen �J�ger � I krig med eliten�, blev det m�rkelig nok hverken helt eller halvt gratis, selvom avisen b�de kunne og ville.

Som repr�sentant for en branche der �rligt anvender store summer p� alle former for markedsf�ring og p� alle andre mulige opm�rksomheds fremmende initiativer kan jeg simpelthen ikke forst� hvordan Politikens gratis model kan anvendes i vores branche.

Samtidigt har jeg den skavank at jeg er enormt nysgerrig og hader n�r jeg ikke forst�r nye begreber og f�nomener og afpr�ver gerne nye forretningsmodeller som virker i teorien.

Politiken satser massivt p� filmstoffet og jeg kan forst� at man planl�gger yderligere tiltag p� omr�det de kommende m�neder. Filmomtaler, filmkultur og anmeldelser har altid v�ret godt l�sestof og giver s�dvanligvis mange glade l�sere og tilfredse aviskunder. Branchen annoncerer derfor gerne i avisen hvor biograf og DVD kunderne jo netop befinder sig.

Men har vi ingen indt�gter har vi ingen film og s� har Politiken ingen filmomtaler eller anmeldelser og dermed ingen indt�gter. Det er muligt Politiken sagtens kan leve uden filmbranchens produkter og annoncekroner, men inden det kommer s� langt vil jeg foresl� at filmbranchen og Politiken tester en ny form for afregning.

Den der er gratis og s� ser vi hvad der sker.

Chris Anderson argumenterer i sin bog for at de traditionelle �konomiske modeller st�r for fald n�r det g�lder digital distribution og det har han sikkert ret i � det g�lder ganske enkelt om for s�danne nogle som os, at finde nye indt�gts muligheder � at f� andre, der har fordele ved varens udbredelse, til ogs� at betale for sin del af varens udnyttelse. Eller sagt p� en anden m�de; det b�r v�re Politiken der betaler for udnyttelsen af vores film, hvis man anvender Andersons teser.

S� langt vil jeg dog endnu ikke g� � bare det bliver gratis at annoncere i Politiken.

Gl�der mig til at modtage en ny og revideret prisliste.

Louis Poulsen: Piratindustrien koster millioner af job 27.11.09

Fri, 27 Nov 2009 00:24:27 +0200

Lampefirmaet Louis Poulsen Lighting finder konstant ulovlige kopier af deres produkter b�de p� det danske og udenlandske marked. Kriminaliteten er underprioriteret, mener virksomheden.

At kalde replika-markedet for en �lyssky� branche rummer nok b�de sandheden og mods�tningen. I hvert fald er danske Louis Poulsens eksklusive lamper et udbredt m�l for forfalskninger og ulovlige efterligninger.

Lampe og elektronik-firmaet oplever i stigende grad, at deres produkter bliver efterlignet og solgt af piratvirksomheder p� trods af, at Louis Poulsen har rettighederne til varerne. Typiske efterligninger er den verdenskendte PH-lampe �Koglen� og Arne Jacobsens bordlamper. Men ogs� nyere designvarer bliver kopieret p� ulovlig vis.

�Det sker hele tiden. Hver uge ser vi ulovlige kopier af vores produkter, som bliver solgt p� nettet, p� messer, p� auktioner og mange andre steder. Vi oplever indimellem, at vores produkter er kopieret i udlandet, allerede inden vi har eksponeret dem. S� hurtigt g�r det,� fort�ller Erik Lindevang Madsen, der er IPR Coordinator hos Louis Poulsen.

Bagm�ndene, der producerer og s�lger de ulovlige kopier, er spredt over hele verden. Erik Lindevang Madsen n�vner England, Italien, New Zealand, Australien og Kina som lande, hvor piratkopieringen er udbredt.

Han kalder piratkopieringen for en �underprioritet form for kriminalitet�, som resulterer i mistede arbejdspladser.

�Det er en k�mpe industri med organiserede bagm�nd, og p� internationalt plan er det mange millioner jobs, industrien mister. Vi kan g�re livet surt i mindre eller h�jere grad for kr�nkere, men de kommer op igen, fordi det ikke er en rigtig prioriteret form for kriminalitet endnu,� siger Erik Lindevang Madsen.

Mangel p� ressourcer

Christel Schaldemose, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, sidder i Udvalget for det indre marked og arbejder til daglig med disse problemstillinger.

Hun er enig i, at piratkopieringen er et stort problem, som EU b�r prioritere h�jere.

�Mulighederne for at snyde er blevet st�rre, og samtidig har mange lande i Europa reduceret toldbemandingen. Man har simpelthen ikke tilstr�kkeligt ressourcer til det her felt,� forklarer Christel Schaldemose.

Hun peger p� flere l�sningsperspektiver. Dels mener hun, at EU skal afs�tte flere kroner og �rer til de enkelte landes toldmyndigheder, men tolderne skal ogs� uddannes bedre, s� de er i stand til at finde og p�gribe de kriminelle.

�Den allerst�rste afskr�kkelse, man kan give de her bagm�nd, er risikoen for at blive opdaget. Jeg tror, at vi p� EU-plan skal g�re en indsats for at uddanne vores toldere og revurdere deres opgave. Og der skal afs�ttes flere ressourcer , s� de rent faktisk kan fange de her bagm�nd.�

Christel Schaldemose mener derudover, at strafferammen for denne type kriminalitet er for lav.

�Jeg tror, at straffen for piratkopiering er noget, som de kriminelle i stigende grad mister respekten for, netop fordi straffen ikke er s� h�rd, som eksempelvis inden for narkohandel.�

Endenlig peger politikeren p�, at det er n�dvendigt med oplysningskampagner rettet mod forbrugerne.

�Vi skal oplyse befolkningen om konsekvenserne ved at k�be piratkopierede produkter. I sidste ende kan det f� betydning for folks private sundhed og sikkerhed. Hvis man k�ber et produkt, som virker for godt til at v�re sandt, s� er det nok fordi, der er et problem,� siger Christel Schaldemose.

Fra paperback til cyberspace 03.09.09

Thu, 3 Sep 2009 01:12:20 +0200

Fremover kan b�ger fra hele verden downloades i fuld l�ngde p� internettet, hvis Google-forliget bliver en realitet til efter�ret. P� sigt kan det digitale marked v�re en fordel for forfatterne, men det bliver en stor udfordring at sikre ophavsrettighederne, mener forfatter Leif Davidsen.

Selv om st�rstedelen af de danske forfatterskaber er ul�ste kapitler p� USA's litter�re marked, kan de f�, der har n�et vej til supermagtens biblioteker og boghandlere h�jst sandsynligt se frem til en check fra Google i den kommende tid.
I hvert fald, hvis det s�kaldte Google-forlig bliver godkendt ved en amerikansk domstol den 7. oktober.

S�gemaskinen Google har uden tilladelse fra forfattere og forlag indscannet millioner af sk�nlitter�re og faglitter�re b�ger fra hele verden og distribueret dem via hjemmesiden Google Books, hvor internet-brugere med amerikanske IP-adresser har kunnet downloade v�rkerne i fuld l�ngde.

De amerikanske forfattere og forl�ggere har derfor lagt sag an mod Google, og i efter�ret sidste �r indgik parterne et forlig om en betaling for brugen af de digitale v�rker.

Den danske forfatter og journalist Leif Davidsen har fundet en del af sine popul�re romaner listet op i Googles digitale bibliotek.

"P� mange m�der synes jeg, at det er et lidt skr�mmende forlig, for det forekommer mig, at man beg�r tyveri, og bagefter legaliserer det ved at lave et forlig med rettighedshaverne," siger Leif Davidsen.

Indtil den 4. september 2009 har de danske forfattere mulighed for at tr�kke sig ud af forliget, men Leif Davidsen har ikke benyttet sig af denne mulighed. Som han ser det, er det umuligt at sikre sig bedre vilk�r i USA.

P� sigt ser Leif Davidsen et stort potentiale i det digitale marked.
"Det er en uundg�elig udvikling, og forfatterne vil blive taget p� sengen, hvis de ikke omstiller sig til de nye medier. Internettet er en ny kommunikationskanal, hvor vi kan f� fat i de generationer, som er vandt til at l�se p� sk�rmen."

En digital blodb�lge
I Danmark er vores viden og regler om digitale rettigheder endnu begr�nset, og derfor vil det blive en k�mpe opgave at sikre ophavsrettighederne, n�r digitaliseringen af tekster for alvor f�r sit gennembrud, mener forfatteren:

"For mig afspejler det her Google-forlig, at vi st�r ved begyndelsen til noget, som ingen rigtig kan gennemskue. Hvad kommer den digitale distribution af tekster og b�ger til at betyde i fremtiden? Hvordan
skal det afregnes, til hvilken pris, og hvem skal betale? F�r eller siden kommer digitaliseringen som en blodb�lge, og det bliver n�dvendigt med en juridisk afklaring p� de her gr�zoner," siger Leif Davidsen, som har foresl�et Kulturministeriet at lave en unders�gelse af, hvad digitaliseringen indeb�rer.

I f�rste omgang er det kun internetbrugere p� amerikansk grund, der kan downloade b�ger via Google, og derfor vil forliget ikke ber�re de danske forfattere i s�rlig h�j grad, vurderer Jan Thielke, der er formand for Danske Sk�nlitter�re
Forfattere.

"Forliget f�r ikke stor betydning i Danmark, fordi det er begr�nset, hvor mange danske forfattere, der er oversat i stor stil eller udkommet i store oplag i USA. Og derfor er vi ikke g�et s� voldsomt ind i det. Men hvis man forestiller sig noget lignende skulle ske i Europa, vil vi klart k�mpe for en ordning med betydeligt bedre vilk�r," siger formand Jan Thielke, der n�vner et betalingsloft p� 300 dollars som det st�rste problem ved den amerikanske model.

Generelt ser han dog ogs� med positive �jne p� de nye teknologiske muligheder:
"Hvis der kommer nogle gode aftaler p� omr�det, er der naturligvis noget sp�ndende i det, fordi vi kan opn� en st�rre udbredelse og en lettere tilg�ngelighed."

Han tror dog ikke, at sk�rml�sningen vil sl� de traditionelle b�ger helt af banen.
"Jeg tror, at medierne vil st� side om side. Der er nogle smarte ting ved at l�se fra en Sony Reader eller en 'Kindle', men bogen har ogs� nogle meget store forcer," siger Jan Thielke.

Fakta: Om Google-forliget

Google skal i alt betale en sum p� 45 millioner dollars for b�ger og bilag, som er indscannet frem til 5. maj 2009.

Betalingen er fastsat til 60 dollars pr. bog, 15 dollars pr. bilag og maksimalt 300 dollars pr. forfatter.

Indtil den 4. september har forfatterne mulighed for at g�re indsigelse mod forliget eller tr�kke sig helt ud af ordningen.

Den 7. oktober skal en amerikansk domstol tage endelig stilling til Google-forliget ved den s�kaldte 'fairness hearing'

Debat: Musikbranchen g�r ind for udvikling � ikke afvikling 04.05.09

Mon, 4 May 2009 14:11:51 +0200

Skrevet af Jesper Bay Marketingdirekt�r i pladeselskabernes brancheorganisation IFPI Danmark
(Indl�gget blev bragt i Berlingske Tidende den 4. maj 2009)

Karin Riis-J�rgensen (MEP, V) kommenterer tirsdag (28.4.) U2�s manager Paul McGuiness� kommentar i Berlingske den 11. april, hvori han st�tter den s�kaldte �3-strikes-and-you�re-out� model. Den g�r ud p� at begr�nse det omfattende internetpirateri ved at udsende orienterende advarsler til internetbrugere, som internetudbyderne kan konstatere benytter deres netforbindelse til piratkopiering.

Forts�tter de p�g�ldende brugere trods to henvendelser med den ulovlige kopiering, kan deres forbindelse blive afbrudt i en afgr�nset periode. Tankegangen i den franske model indeholder to elementer: For det f�rste at g�re brugerne opm�rksomme p� lovgivningen og de problemer, som den ulovlige distribution af musik, film, b�ger, spil osv. giver dem, der skaber produkterne og samfundet som helhed. For det andet at etablere en sanktionsmulighed, som man m� tro vil l�gge en d�mper p� kopieringslysten. En tro, der bl.a. baserer sig p� samme internet- og telebranches �relange tradition for at afbryde forbindelsen til b�de internet og telefon, hvis ikke man betaler sit abonnement.

Det er jo ingen nyhed, at ikke alle politikere er lige begejstrede for id�en. Men hvad der �benbart er nyt for Karin Riis-J�rgensen er, at branchen herhjemme heller ikke har anbefalet en 1:1 overf�rsel af den franske model til Danmark. I den arbejdsgruppe under Kulturministeriet, hvor de involverede parter igennem l�ngere tid har dr�ftet mulighederne for et samarbejde mellem internetudbyderne og indholdsproducenterne, har vi blot peget p� modellen, som en af de l�sninger fra udlandet, man kunne bruge som inspiration i fors�get p� at finde en l�sning, der passer til danske forhold og juridiske traditioner.

Og vi er helt enige med Karin Riis-J�rgensen i, at der ikke m� g�s p� kompromis med retssikkerheden. Til geng�ld er vi ikke enige i Karin Riis-J�rgensens p�stand om, at (musik)branchen skulle �modarbejde tendensen med st�rre aktivitet p� nettet�. Tv�rtimod. Der findes n�ppe nogen anden industri, der i de seneste fem �r har anvendt mere energi og flere penge p� at udvikle nye forretningsmodeller, som im�dekommer forbrugernes �nsker om at f� vores produkt � musikken � p� nye m�der med digitaliseringen og internettet som omdrejningspunkt.

I 2008 omsatte de danske pladeselskaber for mere end 100 mio. kr. p� det digitale marked. Riis-J�rgensen n�vner selv TDC Play som et oplagt eksempel, men �glemmer� i skyndingen, at uden musikbranchens aktive medvirken fandtes den tjeneste slet ikke. Vi kan hurtigt blive enige om, at ikke alle tiltag har fungeret lige godt. S�dan er det vist i ethvert nyt marked. Man kunne ogs� have �nsket sig endnu flere nye initiativer tidligere. Og mange er heldigvis p� vej. Men med til historien h�rer, at risikoen ved at etablere en ny digital musiktjeneste er ligefrem proportional med pirateriets omfang. Og det er derfor, der stadig bruges tid og kr�fter p� at fors�ge at finde fornuftige l�sninger p� d�t problem.

Karin Riis-J�rgensen og musikbranchen kan aldrig blive uenige om, at den langsigtede l�sning er at udvikle markedet, s� det matcher forbrugernes behov. Men at overlade markedet til pirateri, er ikke udvikling. Det er afvikling.

Debat: Netpirateri har intet at g�re med ytringsfrihed 16.04.09

Thu, 16 Apr 2009 01:42:10 +0200

Af JENSLYSDAL N�STFORMAND I KOMPONISTFORENINGEN DJBFA

PIRATE BAY mener, at de er i deres gode ret til at konstruere et system, der g�r det let for millioner af musikbrugere at kopiere sange uden betaling til kunstnerne.

De mener, at de i bedste David versus Goliat-stil er bannerf�rere for en retf�rdig kamp mod de onde pladeselskaber og samtidig �delt forsvarer ytringsfriheden.

Lad mig pr�ve med et tankeeksperiment: �Vi har i et stykke tid syntes, at k�bmanden burde lave en udbringningsservice for sine varer, s� vi ikke selv beh�vede at g� ned i butikken efter dem�. �Vi syntes faktisk selv, det var s� god en id�, at vi ikke kunne vente p�, at han fik det gjort, s� nu g�r vi ned i hans butik om natten og tager varerne.

Men det er hans egen skyld, for han kunne bare have v�ret lidt hurtigere p� aftr�kkeren. For vi er s� glade for hans varer, ja n�rmest afh�ngige, at enhver m� kunne forst�, at s� har vi ogs� ret til at g� ned og tage dem selv. Det giver ham jo ogs� rigtig god reklame, at vi er s� vilde med hans varer, at der er indbrud hver aften.

S� vi kan slet ikke forst�, at han kalder os alle mulige grimme ting. Og s�dan er det i �vrigt bare i dag; han m� jo f�lge med tiden�. �For at hj�lpe de stakler, der ikke selv kan finde ud af at beg� indbrud dernede, har vi kopieret 700.000 n�gler til hans lager og spredt dem rundt i hele landet - men hvad folk vil bruge disse n�gler til, det er virkelig ikke vores sag. Og i �vrigt har det faktisk v�ret ret dyrt og taget lang tid at lave alle disse n�gler. Vi har ganske vist tjent en p�n sjat ved at s�tte reklamer p� n�glerne, men s� mange penge har vi alts� heller ikke tjent, og vi synes, det er uretf�rdigt, at nogen vil give os en b�de for det - det tror vi n�sten ikke, at vi kan betale. Det ville i hvert fald begr�nse vores overskud ret betragteligt�. EKSEMPLET her tager bevidst udgangspunkt i en mindre k�bmandsforretning.

For langt de fleste kunstnere udkommer ikke p� et multinationalt selskab. Langt de fleste har selv finansieret udgivelsen helt eller delvis og skal ud over selve produktionen af musikken selv betale for promotion, tryk, foto, cover m. m.

Men argumentationsm�ssigt er det selvf�lgelig nemmere at kalde sin modstander for Goliat og sig selv for lille David, selv om det i de fleste tilf�lde forholder sig stik modsat.

Men der findes selvf�lgelig Goliat'er.

Og det er uden tvivl dem, der b�de procentvis og stykvis har oplevet den st�rste nedgang i salg af musik. Og det har de af den simple grund, at de ofte har �jnene stift rettet mod, hvad der s�lger mest og nemmest.

Og derfor har de ogs� de mindst trofaste kunder; kunder, som i h�jere grad betragter musik som en ren forbrugsvare (hvad den i mange tilf�lde ogs� er) og derfor ikke f�ler nogen dybere tilknytning eller ansvarlighed over for produktet eller skaberne.

Men de mindre selskaber og de selvst�ndige kunstnere, og dem er der som sagt langt flere af, bliver ramt mindst lige s� d�deligt af ulovlige downloads. Deres oplag er tit s� sm�, at hvis der bliver sk�ret 30 pct. af salget, s� er det simpelthen ikke l�ngere muligt at producere den n�ste cd.

MAN KAN IKKE sk�re 30 pct. af et i forvejen knapt balancerende budget, og man kan ikke i nogen branche leve af at producere udelukkende underskudsgivende varer - s� enkelt er det.

�S� m� de bare finde p� noget andet at lave�, er et almindeligt argument. Ja, og det er der ogs� allerede en del, der har gjort. Og m�ske er det ogs� o. k. M�ske er det o. k., at det s� er de allerskarpeste, der bliver tilbage - men det er det bare desv�rre ikke altid.

De, der til geng�ld helt sikkert bliver tilbage, er dem, der aldrig for alvor har ment, at de skulle leve af at lave kunst, der kan flytte noget. Folk, der har det som en hobby (en musikalsk variation over Facebook), og som vil v�re himmelhenrykte over, at der er nogen, der gider modtage deres musik gratis.

Og hvis der er et pladeselskab, der oven i k�bet vil hj�lpe med at udgive den mod at modtage 97 pct. af et evt. overskud, s� er det da �bare fantastisk, at min musik kan v�re ude i verden, samtidigmed at jeg har et fuldtidsjob ved siden af�.

DET HAR JEG p� ingen m�de ondt af - good for them. Der er plads til al slags musik p� planeten. Det, der er noget skidt, ikke mindst for samfundet kulturelt set, er, at man underminerer livsgrundlaget for de relativt f�, der laver noget musik (eller film), der giver lytterne en oplevelse, der kan v�re med til at �ge refleksionen, �benheden og kreativiteten og dermed p� l�ngere sigt livskvaliteten.

Musik, der s�tter sp�rgsm�lstegn ved det liv, vi f�rer, hvor vi er p� vej hen, og hvem vi er. Kort sagt det, der fra tidernes morgen har v�ret kunstens v�sentligste opgave. Og en opgave, der er mere relevant nu, end den har v�ret meget l�nge.

Et af de 7 millioner David'ers kerneargumenter er, at det ville v�re at modarbejde ' ytringsfriheden', hvis de ikke f�r lov til frit at stj�le det, som andre har lagt tid, sj�l og penge i at frembringe. For det f�rste er det ikke David'erne, der ytrer noget som helst - ud over et helt igennem forbrugerisk krav.

For det andet findes alt det materiale, de selv i �revis har stj�let og nu har banet vej for, at millioner af andre mennesker nemmere kan komme til at stj�le, meget lettilg�ngeligt i pladebutikkerne og p� masser af lovlige downloadplatforme.

Steder, der betaler kunstnerne for de v�rker, der er deres �konomiske fundament for at kunne ud�ve deres kunstneriske ytringsfrihed.

Mangel p� ytringsfrihed er i 2009 mange steder direkte forbundet med, at hele samfund uds�ttes for grov undertrykkelse og fratagelse af grundl�ggende rettigheder og for den enkelte ofte leml�stelse og d�d.

At blande det ind i, at man ikke synes, at man vil betale 8 kroner for et musiknummer, er i bedste fald latterv�kkende, i v�rste fald uanst�ndigt. Under alle omst�ndigheder sandsynligg�r det, at de egentlige bev�ggrunde for Pirate Bays aktiviteter nok er andre end kampen for �dle principper.

De fleste kunstnere udkommer ikke p� et multinationalt selskab.

(Indl�gget er tidligere bragt som kronik i Politiken)

Der skal findes en balance 16.02.09

Mon, 16 Feb 2009 09:16:35 +0200

Pernille Frahm er medlem af Folketingets kulturudvalg for SF.

Hvilken bog er du i gang med at l�se lige nu?
Jeg l�ser altid flere b�ger p� en gang. Ikke alle bliver l�ste f�rdigt og nogen gange blander jeg fag og underholdning.

Lige nu har jeg gang i H�kan Nesser, En helt anden historie, Carl Scharnberg, Enhver er sin egen lykkes smed og genl�sning af Charlotte Ringsmose og Kirsten Baltzers festskrift til Niels Egelunds 60-�rs f�dselsdag: Specialp�dagogik ad nye veje.

Ok � det er en hel del. Er der en dansk forfatter, du holder s�rligt meget af?
Jeg er desv�rre s� banal, at jeg er helt vild med Karen Blixen!

Set med dine �jne, hvilken opgave tjener kunsten s� i samfundet?
For mig er god kunst det, der v�kker os, vender tingene rundt, viser verden og os selv p� nye m�der i nye perspektiver. Kunst skal gl�de, forarge og t�nde op! Kunst skal stritte og stikke. Men det kan ogs� give ro og fred og eftertanke. Hovedsagen er, at det g�r noget ved os!

Ophavsret er diskuteret meget i de her �r � hvordan ser du p� den diskussion?
Med den stadige str�m af nye elektroniske produkter i underholdningens og oplysningens tjeneste, skal der l�bende t�nkes over, hvordan vi sikrer kunstneres rettigheder til deres v�rker. Der skal findes en balance mellem at sikre retten til eget v�rk og at sikre offentlig tilg�ngelighed til v�rker, der opleves som "folke-eje".

Spiller Danmarks st�rrelse ind i din optik?
Ja, Danmark er et lille kunstmarked, og derfor er det n�dvendigt at v�re opm�rksom p�, hvordan vi sikrer fx litteratur, drama, digt og sang med udgangspunkt i dansk sprog og dansk virkelighed. Det kan ikke overlades til markedskr�fterne, men skal sikres gennem f�lles indsats i form af offentlig st�tte!

Har du eksempler p� den type f�lles indsatser?
Eksempelvis blankb�ndsafgiften som jeg selv var med til at indf�re engang i starten af 90�erne synger p� sidste vers. Det demonstrerer med al tydelighed, at vi ikke kan forudsige udviklingen, men m� tilpasse vores ophavsrets lovgivning og m�den vi sikrer kunstnere p� til en foranderlig virkelighed.

Der g�r tit noget galt i mine sange 28.11.08

Fri, 28 Nov 2008 00:55:12 +0200

Allan Olsen har sunget og spillet n�sten hele livet.

Han blev i hvert fald i en meget tidlig alder bevidst om, at musikken var en mulighed for at leve det liv, han gerne ville uden for alvor at skulle forholde sig til det at v�re voksen.

I starten af november udkom en kombineret cd/dvd med en koncertoptagelse fra Amager Bio. Dermed bliver diskografien udvidet fra 13 til 14 plader.

�N�r jeg er p� scenen, og folk kommer for at se mig, s� svarer det jo til at g� i biografen. En film kan jo hurtigt koste flere 100 millioner dollars, eller hvad ved jeg. Det er det, jeg er oppe imod. Eller nogen der har brugt flere �r p� at skrive en roman. S� alts�, man kan godt blive lidt trykket, n�r man laver de sammenligninger. Folk skal jo have valuta for pengene.�

Vi m�dte Allan Olsen til en snak inden en koncert p� Amager, hvor folk bestemt f�lte, at de fik valuta for pengene.

Musikalsk har det v�ret sv�rt for b�de publikum og anmeldere at placere Olsen. Men det er heller ikke n�dvendigvis meningen, mener Allan Olsen selv.

Forholdet til publikum
�For mig er det vigtigste, at det udtryk, som jeg s�ger i de enkelte kompositioner, bliver s� t�t p� fuldbragt som muligt. Hvad de s� kalder det bagefter, er jeg egentlig ligeglad med. Jeg mener, at der er en form for fattigdom blandt dem, der skriver om det, vi i min profession laver. Allerhelst vil de gerne putte folk i kasser og kategorisere dem i forhold til noget, folk i forvejen kender. I bedste fald er det et incitament til at bev�ge sig et andet sted hen. Om ikke for andet s� for at drille. Og man skal nu ikke underkende det at drille.�

Det er ikke n�dvendigvis kun anmelderne, Allan Olsen driller med sine skift i sit musiske udtryk. Ogs� publikum bliver udfordret af musikken, der har udviklet sig meget siden starten af karrieren. Det har betydet, at nogle m�ske er faldet fra i mellemtiden, men det har ligefrem v�ret en kalkuleret handling indimellem.

�Jeg er s� heldig, at jeg fra starten har haft et meget engageret publikum. Virkelig hardcore fans. I s�dan en grad at jeg faktisk p� et tidspunkt besluttede mig for at lave noget s� anderledes, at jeg kom af med nogen af dem. Det lykkedes i det store hele ogs� meget godt. S�dan er det�.

St�rstedelen af Olsens publikum h�nger nu ved endnu � og igennem de senere �r er det endda blevet udvidet mere og mere. Olsen selv tror, at det h�nger sammen med, at mange af dem, der har v�ret med fra starten, nu har b�rn, og de begynder at dukke op til koncerterne.

�Ja, de er blevet pint med min musik derhjemme p� grammofonen eller cd afspilleren af for�ldrene i deres barndom. Nu kommer de selv til mine koncerter � s�rligt n�r jeg har et band med � og s� kan de sangene. Det undrede jeg mig en del, men jeg har s� talt med nogle af dem og fundet ud af, at det er s�dan det h�nger sammen. Og s� kan de nok ogs� li� min musik.�

Udover at Olsens sange er blevet spillet derhjemme, er der ogs� en anden �rsag til, at der nu ogs� dukker en stor portion yngre mennesker op til koncerterne.

�Jeg tror, at unge godt kan li�, at der tit g�r noget galt i mine sange. Der er nogen, der kommer til skade eller d�r i mine sange, eller de handler om handicappede eller freaks. Det kan de godt li�. For den grundpopkultur de tilbydes via The Voice eller P3, det er tomme kalorier.�

Olsens EGNE sange
Til koncerter bliver Allan Olsens sange ofte pakket ind i en historie eller to. Mange af anekdoterne er gengangere, der f�lger det trofaste publikum som gamle venner, mens Olsen indimellem tillader sig at variere lidt og m�ske ligefrem tilpasse historierne til situationen.
En stor del af Allan Olsens indt�gter kommer fra det, han selv kalder arbejdsfrie indt�gter. Men rettighederne til sangene handler om mere end blot penge.

�Det er klart, at ophavsret er en del af det, jeg lever af. Jeg vil ikke sige, at KODA afregningen er en inspiration for mig. Man kan nok sige, at jeg er af den gamle skole, hvor vi ikke har s� mange tanker om ophavsret. Det, det handler om, er at spille sangene.�

�Men det, der er vigtigt for mig, er, at det jeg skriver p� et stykke papir, det er mit. Det betyder ikke, at andre ikke m� spille dem � men det er mine sange. �

Og Olsens sange er helt bestemt helt specielle. Det bliver han b�de beundret og kritiseret for. Albummet Onomatopoietikon fra 2000 havde en sang med, der har titlen �N�sen�. Den handler om en mand, der g�r rundt og snuser til undert�j.

�Der var journalister, der forarget spurgte til den sang, og om man overhovedet kan tillade sig at synge om s�dan noget. Men s� snakkede vi om det � og s� kendte de pludseligt ogs� en, der var s�dan p� deres gamle kollegium eller et eller andet. Det er alment kendt, det kan man godt snakke om. Men n�r det kommer i en sang�.Det viser, hvor st�rkt et medie en sang er, og jeg har altid interesseret mig for, hvor langt man kan g� � hvor t�t man kan g� p� gr�nsen af nogle tabuer.�

Men det er vigtigt for Allan Olsen, at hans sange ber�rer folk p� den ene eller anden m�de. P� et tidspunkt udtrykte han det s�dan, at hans sange enten skal f� folk til at grine eller gr�de.

�I et tv program blev jeg spurgt om, hvorvidt en sang skal komme fra hjertet � hvortil jeg svarede, at en sang skal komme til hjertet. Det er ikke s�dan, at jeg g�r rundt og f�ler st�rkt � jeg skriver bare. Jeg skriver fortrinsvis om det, der st�r i Ekstra Bladet. Hvad der er sket i N�stved eller p� Lolland, det danner billeder for mig. Og s� skal det jo helst ramme � ellers kan det v�re lige meget.�

I FOKUS: "Jeg siger bare min mening", Annika Aakj�r 29.09.08

Mon, 29 Sep 2008 09:35:52 +0200

I for�ret udgav sangskriveren og musikeren Annika Aakj�r sit f�rste album �Lille filantrop�.

Det blev skabt p� baggrund af sange skrevet af den 25 �rige nordjyde over fire �r, og blev utroligt flot taget imod i en r�kke anmeldelser.

Hun har varmet op for Thomas Buttensch�n i for�ret og har sin egen turn� i l�bet af efter�ret. Det er alts� en musiker med fuld gang i karrieren, vi m�der p� en af K�benhavns tagterrassecafeer.

� Jeg vil skrive sange, der holder! Sange, der ogs� skal sige mennesker noget om 10 eller 20 �r�. S�dan starter Annika Aakj�r interviewet og f�lger det op med, �at det grundl�ggende handler om at �ndre verden�. Missionen m� alts� sige at v�re meget klar. Hun virker faktisk ogs� meget afklaret.

Det har taget fire �rs slid at n� dertil, hvor hun er i dag. Fire �r, hvor honoraret for en koncertoptr�den ikke n�dvendigvis d�kkede udgifterne til transport, og hvor der indimellem skulle lidt penge op af egen lomme for at f� det til at l�be rundt.

Det skal v�re lidt sv�rt
Men det skal v�re lidt sv�rt, lyder det fra den r�dh�rede musiker. �Jeg skriver sange og spiller musik, fordi jeg vil og fordi, at jeg ikke kan lade v�re. Der er ingen vej udenom. Der er slet ingen tvivl om, at jeg ville v�re ulykkelig, hvis jeg ikke gjorde det, jeg g�r nu.�

I opstartsfasen, hvor indt�gterne ikke str�mmer ind, er det derfor en velkommen check, der en gang om �ret dumper ind af brevspr�kken fra KODA. �Jeg bliver jo ikke rig af de penge, jeg f�r fra KODA � i hvert fald ikke lige nu. Men der er ingen tvivl om, at de har v�ret en stor hj�lp og givet muligheder for eksempelvis at k�be en ny guitar og den slags�. Hun understreger, at for hende er det vigtigt at bruge den �konomiske st�tte fra KODA til at udvikle sig selv og sin musik.

Ikke som s� mange andre
Selvom flere g�r fors�get, er det sv�rt at kategorisere Annika Aakj�r som person i almindelighed og hendes musik i s�rdeleshed. Og det passer hende meget fint. �Jamen, der har m�ske v�ret lidt en mangelvare p� min slags � og det er dejligt, at n�r jeg sammenlignes med andre, s� bliver man n�dt til at fremh�ve forskellige musikere. Jeg vil helst ikke placeres i �n bestemt b�s�.

At det er indholdet, hendes publikum falder for, er hun ikke i tvivl om. �Alts�, jeg ser jo meget almindelig ud, og er faktisk rigtigt stolt af, at s�dan en som mig kan f� succes, s� m� det jo v�re fordi, at jeg laver noget god musik og sange, som folk kan li��.

Annika Aakj�rs koncerter er en blanding mellem hendes musik og historiefort�llinger. Ofte bliver hendes sange ledsaget af en monolog af st�rre eller mindre varighed. �Historierne, der kommer, er en del af mig og en del af sangene. Det er m�ske ogs� et redskab, jeg bruger for at t�mme publikum, kan man sige�.

Udsigt til nye dimensioner
Selvom hun er glad for at skrive sange og optr�de med dem, vil Annika Aakj�r meget gerne ogs� udvikle og bruge andre dele af sit kunstneriske talent. B�de for ikke at l�be sur i sangskrivningen og v�re �tvunget� til at udgive et album hvert andet �r. Men ogs� fordi, at hun gerne vil veksle imellem sine muligheder for at udtrykke sig.

�Om fem eller ti �r h�ber jeg stadig, at jeg skriver sange � og at folk gider at h�re p� dem. Men jeg vil ogs� meget gerne afpr�ve andre sider af mig selv. Jeg har altid holdt meget af at spille teater, s� det var en mulighed � men det kunne ogs� v�re at skrive mere fx�. Det er blandt andet det positive forl�b omkring �Lille filantrop�, der har givet selvtilliden til i h�jere grad turde stole p� sit talent og tage chancen.

Men ligegyldigt hvad fremtiden bringer for Annika Aakj�r, vil der stadig g�lde et dogme. �Jeg vil altid sige min mening, og de ting, jeg laver, skal holde � ellers gider jeg ikke. P� den m�de kan jeg m�ske v�re med til at �ndre verden lidt efter lidt.�

Ophavsrettens praktiske grise 02.09.08

Tue, 2 Sep 2008 10:11:00 +0200

S�dan betegnede professor Mogens Koktvedgaard kollektive forvaltningsselskaber som KODA, NCB, Copydan og Gramex.

af Martin Gormsen, KODA

Det var positivt ment, og rammer ganske godt kernen af forvaltningsselskabernes virksomhed. Forvaltningsselskabernes opgave er at v�re bindeled mellem rettighedshaverne og de virksomheder, som bruger indholdet. Den opgave indeb�rer ofte nogen meget komplicerede processer, fordi der bruges et enormt antal ophavsretligt beskyttede v�rker.

Arbejdet for et kollektivt forvaltningsselskab best�r typisk i at registrere de ophavsretligt beskyttede v�rker, evt. med en fordelingsn�gle, som siger, hvordan indkomne vederlag skal fordeles. Indg� aftaler med virksomheder, som distribuerer eller mangfoldigg�r indholdet. S�danne aftaler giver typisk kunden adgang til at bruge alle de v�rker, som forvaltningsselskabet r�der over indenfor nogle rammer (blankolicens).

Forvaltningsselskabet indhenter herefter rapportering om hvilke v�rker som er blevet brugt, og denne rapportering matches op mod v�rksdatabasen. Derefter foretages en afregning til de individuelle rettighedshavere.

Alternativet til forvaltningsselskaberne er, at de virksomheder, der bruger ophavsretligt beskyttede v�rker som en del af deres virksomhed, selv indg�r aftaler med de mange tusinder forskellige rettighedshavere. Dette vil i praksis ofte v�re en uoverkommelig opgave.

Effekten af forvaltningsselskabernes virksomhed er, at kunst, viden og underholdning kan bruges overalt i samfundet. Forvaltningsselskaberne s�rger ogs� for adgang til v�rker, som ikke bruges meget, og dermed bidrager forvaltningsselskaberne ogs� i sig selv til den kulturelle mangfoldighed. Eftersom distribution og mangfoldigg�relse af indhold spiller en stadig st�rre rolle for samfundet, s� er forvaltningsselskaberne blevet en vigtig del af samfundets infrastruktur.

KODA og Gramex s�rger for, at musikken kan spilles overalt i samfundet. Der er mere end 30.000 virksomheder, som bruger musik i Danmark. Eksempelvis bruger DR hver dag flere end tusind forskellige musikv�rker. Musikken er den b�rende del af radiofladerne, og der er musik i mere end 80 pct. af alle tv-programmer.

Copydan s�rger eksempelvis for, at st�rstedelen af alle danske husstande har adgang til et bredt udvalg af radio- og tv fra vores nabolande og for at flere tusinde undervisningsinstitutioner kan kopiere litteratur, dagblade og radio- og tv-udsendelser til brug for undervisningen. Copydan er en f�lles platform for alle rettighedshavere, og er dermed en velegnet infrastruktur til at l�se meget komplicerede problemstillinger som fx digital genanvendelse af DR arkiver med flere end 80 �rs radio- og tv-udsendelser.

Forvaltningsselskaberne har i de senere �r �ndret sig dramatisk. De har forst�et, at det er n�dvendigt med nye aftaleformer og nye forretningsmodeller. Eksempelvis har KODA indg�et flere hundrede aftaler om brug af musik p� nettet. Om fx bibliotekernes netmusik, podcasting og brug af musik i Second Life.

Forvaltningsselskaberne kan kun fungere, hvis de enkelte rettighedshavere har tillid til deres arbejde. Ellers tr�kker rettighedshaverne deres rettigheder ud af de kollektive forvaltningsselskaber for selv at indg� aftaler om brugen. Sagt med andre ord s� kan forvaltningsselskaber ikke indg� aftaler p� vilk�r, som rettighedshaverne ikke �nsker.

Det er samtidig forvaltningsselskabernes opgave at formidle kundernes �nsker til rettighedshaverne. Derfor er dialog ogs� en n�dvendighed for at skabe udvikling.

I FOKUS: Skuespilleren Jesper Christensen 03.09.08

Wed, 3 Sep 2008 13:16:27 +0200

Jesper Christensen er uden tvivl en af Danmarks f�rende skuespillere.

Fire gange har han modtaget den danske Bodilfilmpris. Tre gange som bedste skuespiller � blandt andet i Per Flys �Drabet� og �B�nken�.

Senest er han blevet et kendt ansigt i biografer verden over som Mr. White i James Bond filmen �Casino Royal� og spiller ligeledes med n�ste gang, vi stifter bekendtskab med den britiske 007 agent .

En almindelig tirsdag formiddag fanger vi Jesper Christensen, mens han er i gang med at s�tte kaffe over derhjemme.

I �jeblikket er der en stor diskussion om blandt andet skuespilleres rettigheder. Hvad er dit syn p� den diskussionen?

Ja alts�, der er jo mange lag i den diskussion. Men hvis vi starter med at se p� USA, s� er der jo i �jeblikket en konflikt under opsejling med skuespillernes fagforening derovre SAG (Screen Actors Guild). Konflikten handler jo netop i bund og grund om rettigheder dels til at have muligheden for at sige, hvad man vil v�re med til, og hvad man ikke vil v�re med til, og dels rettigheder til vores frembringelser, n�r de bliver lagt p� nettet. Det findes der endnu ikke ordentlige aftaler for. Og det har store konsekvenser.

Tidligere kunne en skuespiller kr�ve et lidt mindre bel�b for at deltage i en SAG produktion, fordi man s� efterf�lgende var sikker p� at f� en pose rettighedspenge udbetalt. Hvis det ikke l�ngere er tilf�ldet, s� bliver det selvf�lgelig tilsvarende dyrere at f� skuespillere til at medvirke. Det er ikke en holdbar udvikling � og vil betyde meget ogs� for producenterne.

Er det ogs� relevant i et dansk perspektiv?

Det vil jeg helt sikkert mene. Herhjemme er vi jo alle sammen enige om, at det er vigtigt med danske film, der ogs� foreg�r p� vores eget sprog. Men det danske marked er kapitalsvagt, kan man sige. Hvis skuespillere bliver n�dsaget til at forlange h�jere betaling fra starten af en produktion, vil det selvf�lgelig have en negativ indvirkning.

Man kan p� den m�de mene, at rettighedspengene er med til at sikre et st�rre udvalg af film og ikke mindst mere us�dvanlige og interessante film.

Hvad betyder ophavsretten for dig som dansk skuespiller?

Skuespillere er jo egentlig nogle lidt underlige frie fugle. Ser man p� hele vores �stand�, s� er det langt de f�rreste, der har en egentlig pensionsordning. Der er selvf�lgelig enkelte p� Det Kongelige Teater, egnsdelscenerne mv., men det er bestemt ikke det mest udbredte. Tv�rtimod.

Rigtig mange skuespillere ser derfor indt�gter ved rettigheder som en form for k�rkommen pensionsopsparing. Foruden folkepensionen er det oftest den �pension�, skuespillere har. Der er selvf�lgelig ogs� skuespillere, der har tjent s� tilpas mange penge, at de har r�d til en stor pension, men det er alts� ogs� de f�rreste.

Fork�lede danskere
Hvordan oplever du udviklingen i din egen branche?

Jeg vil sige det s�dan, at noget kunne tyde p�, at den store positive b�lge for dansk film nok er overst�et for nu. Det handler blandt andet om, at vi har v�ret skide fork�lede herhjemme. Alts�, n�r vi har haft danske produktioner med p� filmfestivaler, er det n�sten en selvf�lge i dag. S�dan var det slet ikke for bare 15-20 �r siden. I dag bliver det n�rmest omtalt bagerst i aviserne.

Samtidig kan man ogs� godt frygte for det politiske perspektiv p� dansk film. Alts� vi har jo en kulturminister, der p� det n�rmeste har taget verdens bedste filmlov og massakreret den. Men mange politikere bredt set vil nok helst v�re med, n�r de kan blive fotograferet ved siden af vinderen af et eller andet.

Du har haft muligheden for at arbejde i store produktioner herhjemme, men ogs� i udlandet � senest i den nye James Bond. Hvad er forskellene p� de to former?

Arbejdsm�ssigt er der ingen forskel p�, om jeg st�r ved siden af Daniel Craig eller en skandinavisk skuespiller. Det er jo mit arbejde, og det er rollen, jeg har fokus p�. Det er klart, at det da er en sjov oplevelse at spille sammen med Hollywoodskuespillere. Men selve arbejdet er det samme for mig.

S� er der nogle forhold omkring selve produktionen, der er meget anderledes, n�r man ikke lige optager. Der er det nogle andre forhold i USA, hvor der hele tiden er en eller flere p� settet, der sp�rger en, om man har brug for det ene eller andet. N�r man er dansk opdraget, er det lidt specielt � og indimellem kan jeg n�sten finde p� at sp�rge efter et eller andet, s� det ikke bliver pinligt.

Den del er anderledes � ellers ikke.

Opm�rksomheden er dog lidt anderledes omkring dine internationale roller?

Jeg syntes faktisk, at der er lidt hysteri omkring nogle af de roller, jeg har haft i udlandet. Det er er jo grotesk, hvilken opm�rksomhed det kan kaste af sig, at jeg har deltaget i en amerikansk film i forhold til de mange sp�ndende produktioner herhjemme.

Det er en del af en tendens, hvor vi er begyndt at undervurdere vore egne frembringelser set i forhold til USA�s mediegigant. Vi tror ikke, vi er liges� gode, hvilket er det rene vr�vl.

Og en anden tendens, hvor stadigt f�rre journalister har tid til at unders�ge sagerne selv, men stiller sig tilfredse med at skrive af efter pr-materialet, de f�r tilsendt af filmselskaberne eller efter internationale nyhedsbureauer.

Ophavsretten og DR arkivguldet 02.09.08

Tue, 2 Sep 2008 13:13:01 +0200

I januar 2008 �bnede Danmarks Radio hjemmesiden dr.dk/bonanza. Sitet er det hidtil mest vidtg�ende eksempel p� digitaliseringen af DRs arkiver. Med lanceringen har offentligheden nu adgang til timevis af underholdnings �og dokumentarudsendelser, og det er blevet taget meget flot imod.

Chefredakt�ren for DR On Demand, Nicolai Porsbo, oplyser, at Bonanza siden lanceringen i januar 2008 har haft mere end 10 millioner klipvisninger. I gennemsnit har sitet 50.000 unikke brugere om ugen. Bag Bonanza ligger en bred aftale mellem DR og rettighedshaverne, der reelt har sikret �bningen af DRs arkiver.

Umiddelbart kunne det ligne en umulig opgave. Udover at d�kke en meget udstrakt tidsperiode, rummer DRs arkivmateriale et utal af forskellige rettighedshavere fra skuespillere og musikere til fotografer og instrukt�rer. 35 hyldekilometer fylder DRs arkiver og best�r af mere end 68.800 timers tv-udsendelser og over 28.000 timers tv-film.

Med 26 forskellige organisationer indblandet og et af verdens st�rkeste ophavsretssystemer var der mange, der p� forh�nd havde d�mt det umuligt, at der overhovedet kunne indg�s en aftale mellem DR og rettighedshaverne.

�Det er da helt sikkert, at vi m�dte nogen skepsis i forhold til, om det overhovedet kunne lade sig g�re. Debatten om ophavsretten har i de seneste �r v�ret meget centreret omkring, at lovgivningen i Danmark l�gger en masse begr�nsninger ud, s� udgangspunktet var udfordrende�, husker Mikael Waldorff, direkt�r i Dansk Skuespillerforbund, om optakten til forhandlingerne om Arkivaftalen. Mikael Waldorff var en af to forhandlere, der repr�senterede ophavsretsorganisationerne i Kulturministeriets udvalg om netop ophavsretten i forbindelse med digitaliseringen af DRs arkiver.

Digitalisering af kulturarven er n�vnt s�rskilt i regeringsgrundlaget �Mulighedernes samfund�, hvilket blot understreger fokuset p� opgaven, der ogs� har v�ret fra politisk hold.

�Men aftalen viser netop, at systemet i Danmark er rigtigt godt,� siger Mikael Waldorff om aftalen. � Med aftalen giver vi den danske befolkning en enorm mulighed for at g� p� opdagelse i DRs arkiver og dermed ogs� vore kulturskatte. Samtidig tilgodeser vi de rettighedshavere, der har skabt kunsten. �

Alle rettighedshavere skulle v�re med

Rettighedshavernes interesser blev i aftalen med DR samlet i Copydan, der forhandlede p� vegne af de respektive forvaltningsselskaber. I aftalen indg�r, at DR kan opsige den, hvis flere rettighedshavere nedl�gger forbud mod at bruge deres materiale.

Martin Gormsen, vicedirekt�r i KODA og den anden af de to repr�sentanter fra rettighedshaverne, mener, at det er en god indikator for, hvor god aftalen er. �Det er klart, at hvis vi ikke havde f�et stykket en ordentlig aftale sammen, s� ville de kunstnere vi repr�senterer ikke godtage aftale. Hvis de ikke vil v�re med, ja s� ville der ikke v�re nogen aftale�, forklarer Martin Gormsen.

Mange flere udfordringer i sigte

Underdirekt�r for DRs Juridisk Politisk sekretariat, Maria R�rbye R�nn, siger om aftalen: � Det siger sig selv, at en enkelt aftale p� seks sider ikke kan l�se alle de specielle ophavsretlige problemer, som gemmer sig i mere 570.000 timers arkivproduktioner igennem mere end 50 �r.�. Der alts� stadig er udfordringer i vente.

� Det er op til alle parter at sikre at den ophavsretlige succes rent faktisk f�res ud i livet � og at den kan gentages ved kommende forhandlinger�, siger Maria R�rbye R�nn med henvisning til blandt andet de p�g�ende forhandlinger om digitalisering af DRs radioarkiv samt arbejdet med nye digitale temakanaler fra DR.

Martin Gormsen fra KODA er helt enig. � Det er klart, at det har v�ret vigtigt at lave en fleksible aftale, s� vi netop ogs� gearer os til fremtiden. Der er n�ppe nogen, der lige nu er fuldt ud i stand til at se pr�cis, hvilke ophavsretlige tvists vi vil komme ud for fremover. Det v�sentlige er, at vi har vist, at ophavsretten virker � og det til gavn for brugerne i sidste ende. Alts� os alle sammen�.