(Dansk Skuespillerforbund)Dansk Skuespillerforbund og Danmarks Radio har indgået en aftale om podcasting af radiodramatik, og dermed er Danmark et af de første steder, hvor man får afprøvet denne nye platform til dramatik. Danmarks Radio har taget initiativet i et forsøg på at revitalisere radiodramatikken og fange også de yngre lytteres interesse.
"Radio er den eneste dramatiske form, som man kan bruge, mens man laver noget andet, i særdeleshed mens man transportere sig i tog, på cykel eller i bil. Det vil vi gerne udnytte i en tid, hvor transporttiden til og fra arbejde og andre steder for de fleste bliver længere,” siger producent i DR Fiktion, Thomas Hedemann.
Læs mere om den nye aftale hos Dansk Skuespillerforbund