Kulturministeren lancerede den 26. august sit kulturpolitiske arbejdsprogram.
Her lægger ministeren bl.a. op til ”en mere effektiv national bekæmpelse af ophavsretskrænkelser.
Dette skal blandt andet ske i form af et styrket samarbejde med andre myndigheder.”
IFPI Danmark, Foreningen af Danske Videogramdistributører, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, KODA, NCB, Dansk Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund er overordentlig tilfredse med kulturministerens udmelding.
Der er tale om et vigtigt signal om et styrket indsats i en tid, hvor den ulovlige kopiering på internettet breder sig, og hvor det er vanskeligt at håndhæve rettighederne i praksis.
Det kan være nødvendigt at tænke i nye baner og få nye aktører på banen for at komme piratkopieringen til livs.
Rettighedshaverorganisationerne ser frem til et mere konkret udspil fra Kulturministeriet.
Læs mere på Kulturministeriets hjemmeside