I slutningen af august kom Europakommissionen med en ”Grønbog om Ophavsret”.
I den forbindelse har Samrådet for Ophavsret, IFPI Danmark, Producentforeningen, Forlæggerforeningen og Danske Dagblades Forening følgende kommentar.
” Det er rettighedshavernes grundsynspunkt, at aftaler mellem brugerne og rettighedshaverne er til fordel for alle parter. Selve forhandlingsklimaet – det forhold, at parterne forhandler sig til rette – er afgørende for at skabe resultater, som får ophavsretten til at fungere bedst muligt i praksis: Brugerne får adgang til at bruge de ophavsretligt beskyttede værker på den ønskede måde, og rettighedshaverne modtager et rimeligt vederlag, som er afstemt efter udnyttelsens karakter.
Et konfrontationsklima, hvor parterne ikke snakker sammen, men hvor brugerne bare udnytter værkerne i det omfang, det er lovligt efter undtagelsesbestemmelser i lovgivningen, medfører ikke løsninger, som begge parter er fuldt ud tilfredse med.
Til gengæld vil der være mange tvister om grænserne for lovlig kopiering og gengivelse efter loven. Manglende aftaler vil også indebære diskriminering mellem kommercielle og ikke-kommercielle aktører; det er et generelt princip i ophavsretsloven, at undtagelsesbestemmelserne ikke omfatter kommercielle udnyttelser.
Et godt eksempel på denne aftalemodel, konsensuslinjen, er aftalen fra april 2007 mellem DR og rettighedshaverne (samlet i Copydan Arkiv) om tilgængeliggørelse af digitaliseret kulturarvsmateriale fra DR’s arkiver.
Aftalen var som bekendt et led i Kulturministeriets arbejdsgruppe om digitalisering af kulturarven og er omtalt i rapporten fra den ophavsretlige undergruppe, som også angav vigtige retningslinjer for tilsvarende aftaler i fremtiden med fx bibliotekerne.
Arkivaftalen gav med ét slag løsningen på det problem med såkaldte forældreløse værker (”orphan works”), som hele Europa diskuterer for tiden.
Der er ingen tvivl om, at denne aftale gav DR muligheder på digitaliseringsområdet, der ligger langt ud over eksisterende og konventionsmulige undtagelser fra ophavsretten, samtidig med at rettighedshaverne modtog et vederlag for udnyttelsen – et særdeles beskedent vederlag fastlagt i lyset af, at der var tale om formidling af kulturarven.
Aftalen er et utvivlsomt gode for samfundet og borgerne. DR’s Bonanza-hjemmeside er et konkret eksempel på arkivaftalens effekt i praksis.
Vi frygter, at EU-Kommissionen med sin Grønbog om Ophavsret i videnøkonomien bevæger sig væk fra aftalemodellen og over mod en konfrontationsmodel.
I grønbogen beskæftiger Kommissionen sig med, hvorledes forskning, videnskab og undervisningsmateriale kan formidles til offentligheden. Denne målsætning deles fuldt ud af de danske rettighedshavere, som netop dagligt gennem en lang række aftaler sikre formidling til offentligheden af ophavsretsbeskyttet materiale; det sker både gennem individuelle aftaler og gennem aftaler via kollektive forvaltningsselskaber, bl.a. Copydan, som formidler rettigheder til kunst, viden og underholdning.
Problemet er, at Kommissionens tilgang til denne målsætning tydeligvis handler om at se på undtagelserne fra den ophavsretlige eneret i Infosoc-direktivet. Godt nok nævnes aftaleordninger i de spørgsmål, Kommissionen stiller i grønbogen, men fokus er helt klart undtagelserne – det er overvejelser om at udvide disse og evt. gøre dem obligatoriske, der er grønbogens kendingsmelodi, navnlig i forhold til biblioteker, arkiver, undervisningsinstitutioner m.v.
Vi vil på denne baggrund opfordre Kulturministeriet til at indlede en dialog med rettighedshaverorganisationerne, biblioteksvæsenet og andre interessenter med henblik på at forklare EU-institutionerne om de danske erfaringer på området med henblik på at eksportere den danske aftalemodel til resten af EU.”
Læs Europakommissionens “Grønbog om ophavsret” (KOM(2008)446) her