Østre Landsret stadfæstede den 26. november Fogedrettens kendelse fra den 29. januar, der pålægger internetudbyderen SONOFON (tidligere DMT2) at blokere for deres kunders adgang til hjemmesiden The Pirate Bay.
Internetudbyderne spiller en central rolle, når det handler om at forsvare ophavsretten på internettet. Det har Østre Landsret i dag understreget ved at pålægge internetudbyderen SONOFON (tidligere DMT2) at blokere for adgangen til hjemmesiden The Pirate Bay, der benyttes af millioner af brugere verden over til at hente ulovlige digitale kopier af musik, film, bøger og andre beskyttede værker.
Peter Schønning, advokat for rettighedshaverne siger:
”Landsrettens dom er et vigtigt skridt for håndhævelse af ophavsrettigheder på Internettet. De massive krænkelser, der foregår på denne hjemmeside såvel som på mange andre pirattjenester, skader kunstnernes muligheder for at leve af deres produkter. Samtidig lider samfundet et stort kulturtab, fordi producenternes incitament til at investere i nye kunstnere og produkter svækkes.”
Læs mere hos:
pladebranchen.nu