Nyheder Ophavsret http://ophavsret.dk Velkommen til Ophavsrets RSS feed. da http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=110 Rettighedshaverne vinder principiel sag i Højesteret 02.06.10 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=110 Wed, 2 Jun 2010 22:20:51 +0200

Højesterets afgørelse viser, at teleselskaberne er en del af løsningen på det udbredte problem med piratkopiering, der i de senere år har undermineret især musik-, film- og bogmarkedet.

Sagen begyndte tilbage i januar 2008, hvor rettighedshavere inden for musik, film og litteratur henvendte sig til fogedretten for at få pålagt Tele2 at blokere for deres kunders forbindelse til The Pirate Bay. Siden er Tele2 blevet overtaget af Telenor.

Udbyderne en del af løsningen
I sin afgørelse lægger Højesteret vægt på de ”meget omfattende krænkelser af ophavsrettigheder”, der forekommer på The Pirate Bay. På den baggrund mente Højesteret, at rettighedshaverne har ”en betydelig og beskyttelsesværdig interesse” i at stoppe disse krænkelser.

Advokat Johan Schlüter, der førte sagen på vegne af rettighedshaverne, er meget tilfreds med udfaldet: "Afgørelsen er forbilledelig klar. Den bekræfter, at internetudbyderne er en del af løsningen på piratproblemet," siger Johan Schlüter og understreger, ”at afgørelsen er et vigtigt skridt i bestræbelserne på at skabe et velfungerende marked for film, musik og litteratur."

En principiel sag
Også blandt rettighedshaverorganisationer er der stor tilfredshed med dommen.

Formanden for Dansk Musikerforbund, Anders Laursen, peger på det store indtægtstab, kunstnere og producenter oplever i forbindelse med ulovlige nettjenester.

"Vi er nødsaget til at benytte blokering i et forsøg på at begrænse den massive piratkopiering af musik og film, som foregår på nettjenesten The Pirate Bay, og som koster kunstnere og producenter millioner af kroner i indtjening," siger Anders Laursen.

Hos KODA er der også tilfredshed med sagens udfald. KODAs direktør, Niels Bak udtaler: "Sagen har jo hele vejen været meget principiel, og det er selvfølgelig også derfor, at KODA sammen med Dansk Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund er gået ind i sagen til støtte for filmdistributører, pladeselskaber og bogforlag."

Ikke censur af internettet
I debatten om retssagen har der været kritiske røster, der har peget på, at rettighedshavernes ønske er sammenligneligt med censur af internettet.

Det er formand for Dansk Artist Forbund, Lena Brostrøm Dideriksen, meget uenig i. "Der er på ingen måde tale om, at man beder Telenor om at udøve censur eller lege politi. Tværtimod har brugerne adgang til utallige andre lovlige steder, hvor det materiale, de ønsker, kan hentes," siger Lena Brostrøm.

"Dommen viser derimod det ansvar, som teleudbyderen må tage for, at det, de sælger, ikke bruges til ulovlige formål, så vidt muligt."

Lovlige tjenester har brug for blokering af ulovlige
Rettighedshavernes advokat Johan Schlüter peger også en anden årsag til behovet for at de ulovlige tjenesters udbredelse begrænses: "Det er afgørende for de lovlige tjenesters fortsatte vækst og succes."

De lovlige abonnementstjenester har for alvor slået igennem i løbet af de senere år i Danmark. KODAs direktør Niels Bak peger eksempelvis på, at branchen har samarbejdet med netop Telenor i forbindelse med udrulningen af deres online-streaming tjeneste WiMP.

” Samtidig må vi sige, at vi i dag betragter Telenor som en god samarbejdspartner, hvor vi fremadrettet først og fremmest håber, at deres meget lovende streamingtjeneste WiMP får succes på det danske marked,” udtaler Niels Bak.

Facts om sagen:
FDV, IFPI, JP/Politikens Hus og Gyldendal indbragte sagen for fogedretten, som traf afgørelse 29. januar 2008 og pålagde Tele 2 (nu Telenor) at blokere deres kunders forbindelse til The Pirate Bay.
Tele 2 fulgte pålægget i lighed med de fleste andre internetudbydere, men appellerede afgørelsen til Østre Landsret, som afsagde kendelse den 26. november 2008.

Igen fik rettighedshaverne medhold.

Tele2, som i mellemtiden var blevet til først Sonofon og siden Telenor, valgte at indbringe sagen for Procesbevillingsnævnet mhp. at appellere den til Højesteret. Det gav nævnet tilladelse til, og i foråret 2009 appellerede Telenor Østre Landsrets kendelse.

Under højesteretssagen biintervenierede DAF, DMF og KODA til støtte for de rettighedshavere, som allerede var parter i sagen.

Sagen behandledes ved Højesteret torsdag den 20. maj. Højesterets afgørelse forelå torsdag den 27. maj kl. 12.

I andre lande føres tilsvarende sager om The Pirate Bay og andre ulovlige tjenester. Såvel den italienske højesteret som den irske landsret har tidligere afgjort, at det er muligt at pålægge internetudbydere at blokere for adgangen til The Pirate Bay.

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=109 Hollywood og Bollywood går sammen i kampen mod pirater 10.03.10 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=109 Wed, 10 Mar 2010 13:04:53 +0200
Det gælder eksempelvis "My name is Khan", "Slumdog Millionaire" samt "Avatar".

Nu skal Hollywood og Bollywood også samarbejde for at gøre op med film-pirateri i et af verdens største filmmarkeder Indien.

Det er The Motion Picture Association of America (MPAA) samt syv ledende indiske filmstudier der har indgået alliancen, der skal gå op imod det stigende pirateri.

Dan Glickman fra MPAA sagde ifølge BBC, at ulovlige piratkopier af DVD'er ofte er at finde på det indiske marked selv før filmen officielt udkommer.

Yash Chopra, der er film-skaber i Bollywood sagde: " Den indiske filmindustri mister millioner af dollars hvert år på grund af pirateri. Indien er også blandt de top ti i verden i forhold til den type kriminalitet."

Indiske forbrugere køber hvert år 700 millioner ulovlige DVD'er- hvilket koster den indiske filmindustri 959 mio. $.
]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=108 Lovlige downlån i stor vækst 25.03.10 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=108 Thu, 25 Mar 2010 12:59:55 +0200 (KODA) Hver måned downlånes der omkring 600.000 numre fra folkebibliotekernes musiktjeneste, som har eksisteret siden 2004.

Brugerne har musikken gratis til rådighed i en uge og musikskaberne er sikret betaling gennem en aftale med KODA og pladeselskaberne.

Aftalen er i  fællesskab at undersøge mulighederne for at få mere nichemusik på tjenesten ved at digitalisere ca. 300.000 sangtitler, som ikke er tilgængelige i dag.

Alle landets kommuner er med i Netmusik.dk, og brugerne kan i dag vælge mellem ca. 2,5 millioner musiknumre.

Målet for 2010 er en fordobling af antallet af lånere og at komme op på 10 mio. downlån af musiknumre.

Tjenesten har indtil nu ikke gjort det store ud af markedsføringen, men det skal der laves om på i 2010, så de nye mål kan nås.

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=107 Kreative erhverv bidrager med 7 % af EU's BNP – men pirateri koster millioner jobs 01.04.10 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=107 Thu, 1 Apr 2010 12:54:14 +0200 af millioner af jobs samt ikke mindst store indtægter.

Analysen, der er baseret på tal fra de enkelte EU-medlemslande, World Intellectual Property Organization (WIPO) samt europæisk statistisk materiale, viser i den første del, hvor meget de kreative miljøer og erhverv bidrager med, hvilket ikke er småting.

Samlet bidrog de kreative miljøer og erhverv i EU i 2008 med omkring 7 % af det samlede europæiske BNP. Det svarer til omkring 6.450 milliarder danske kroner. Omkring 14 millioner europæere arbejdede indenfor disse miljøer i 2008, hvilket svarede 6,5% af den samlede arbejdsstyrke.

Rapporten viser samtidig, at pirateri betød et tab af indtægt på omkring 75 milliarder kroner i 2008 – og tab af mere end 185.000 arbejdspladser. I rapportens tredje del bliver der set på konsekvenserne i 2015, hvis der ikke sker markante tiltag for at imødegå pirateriet.

Her estimeres det, at de kreative erhverv samlet kan regne med et samlet tab på hele 1.800 milliarder kroner – og ikke mindst tabet af 1,2 millioner arbejdspladser i 2015.

Du kan læse hele rapporten her

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=106 Ny aftale gør musik og film lettere tilgængelig for handicappede. 10.12.09 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=106 Thu, 10 Dec 2009 19:08:37 +0200
Ifølge lov om ophavsret må man kun kopiere musik og film til eget forbrug.

Det har tidligere betydet, at mennesker med handicap, der har været forhindret i at betjene forskellige typer af AV-udstyr, ikke har kunnet bede deres hjælpere eller pårørende om hjælp til f.eks. at overspille dvd’er og cd’er til et mediecenter eller tilsvarende handicapvenligt AV-udstyr.

En ny aftale indgået mellem Danske Handicaporganisationer og Copydan AVU-kopier skaber nu klarhed omkring rettighedsproblematikken og de muligheder, som personer med handicap har for at anvende den nye kopieringsteknologi. Med aftalen får medlemmer af DH’s medlemsorganisationer, som på grund af funktionsnedsættelse ikke er i stand til selv at kopiere, ret til at få hjælp til at kopiere deres egne cd’er og dvd’er til mediecentre.

”Den moderne teknologi er med til at sikre, at personer med handicap i stigende omfang bliver selvhjulpne. DH er glade for denne aftale, der sikrer personer med handicap de samme muligheder for at få glæde af musik og film, som resten af befolkningen har” udtaler formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad.

Brugen af mediecentre er et godt eksempel på, at ny teknologi og ændrede medievaner rejser nye spørgsmål. Samtidig er det med til at understrege vigtigheden af, at rettighedshaverne gennem aftaler bidrager til at sikre, at ophavsretten tilpasses den nye virkelighed.

”Teknikken giver nye og spændende muligheder for at nyde film og musik, og den nye aftale bidrager til at bygge bro mellem kunstnernes rettigheder og mediebrugen i hverdagen” udtaler forvaltningschef hos Copydan AVU-kopier, Jacob Hedebrink.]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=104 SPOTIFY i Danmark? 26.11.09 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=104 Thu, 26 Nov 2009 00:19:42 +0200 (KODA)Spotify har igennem lang tid været en af de mest omtalte musiktjenester - men den er endnu ikke nået til Danmark. KODA er imidlertid i forhandlinger med SPOTIFY og vil gerne byde tjenesten velkommen i Danmark.

"Det er KODA's ansvar at få en god pris fra Spotify, så indtjening på streaming ikke bliver så lav, at musikken nærmest er gratis," siger komponist og KODA-medlem Jonas Jeberg, der bl.a. står bag hits til Kylie Minogue og Pussycat Dolls. Han er ikke i tvivl om, at streaming vil være det nye medie i fremtiden, og at det modsat ulovlig download er en ny mulighed for indtjening for kunstnerne, hvis prissætningen er rimelig.

Rapperen Andyop samtykker: "Det er vigtigt, vi ikke sælger os for billigt og lader de nye tjenester sætte niveauet for lavt fra starten. Lidt er selvfølgelig bedre end ingenting, og pladesalget er alligevel i bund - men der må altså være en grænse. Symbolske beløb giver ikke brød på bordet, og PR-værdien mætter jo heller ikke."

Læs mere om KODA og SPOTIFY samt baggrund på KODAs hjemmeside]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=103 Sådan sænker man net-pirater 30.10.09 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=103 Fri, 30 Oct 2009 00:17:18 +0200 Igennem de seneste årti har ulovlig fildeling været en meget stor udfordring for musikere, komponister og resten af musiklivet.

Imidlertid tyder meget på, at net-pirateri er for nedadgående.

I Danmark downloader stadig færre ulovligt.

Det viser en ny meningsmåling foretaget af Greens Analyseinstitut for Dagbladet Børsen i midten af november.

I pladeselskabernes fællesorganisation, IFPI, glæder man sig over at musikpirateriet falder. Jesper Bay, marketingsdirektør i IFPI, sagde i den forbindelse til Børsen den 25. november 2009:

"Det resultat er vi meget glade for. Det viser, at udviklingen nu endelig begynder at gå den rigtige vej. Så det smager alt sammen af, at de lovlige download-alternativer fra eksempelvis TDC Play og Telia rent faktisk virker, så folk henter mindre ulovligt end tidligere."

Hos TDC er man også tilfredse med udviklingen. Til artiklen i Børsen udtaler koncerndirektør Jesper Theil Eriksen:

”Det er virkelig rart, at flere undersøgelser nu dokumenterer, at det rent faktisk virker, at vi har gjort gratis downloads lovligt ved samtidig at sikre en indtægt til kunstnerne. Samtidig er aftalen med musikindustrien jo en god aftale for både os og vores kunder. Vi kan se, at flere og flere kunder bruger Play, og de bliver længere hos TDC.”

The Economist bragte for nylig en artikel om netop denne tendens - samt hvad andre lignende områder kan lære af musikken. Artiklen beskriver hvordan lovlige download tjenester, som i Danmark kendes fra TDC og Telia, i mange lande vokser samtidig med, at netpirateriet falder.

I Danmark er andre brancher, hvor ophavsretten også er helt central, opmærksomme på nye udfordringer med den øgede digitalisering. Det gælder eksempelvis hos Forlæggerforeningen, hvor direktør Marie Svane for nyligt udtalte til Børsen at:

»Forlagsbranchen er på tæerne for at kunne fastholde vidensøkonomien, for man vil helt sikkert blive ramt af stigende piratkopering i takt med digitaliseringen. Vi ser det som vores opgave at arbejde politisk for at forsvare de kendte platforme og sikre ophavsretten også på det digitale område. Ligesom vi arbejder med, hvordan vi får de fremtidige forretningsmodeller til at holde juridisk.”

Læs mere:
Børsen
The Economist
]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=102 Rytmisk musik: Enorm betydning for dansk kultur og økonomi 23.10.09 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=102 Fri, 23 Oct 2009 00:14:57 +0200 Tænketanken for rytmisk musik" afholdt konference den 23. oktober i samarbejde med KODA og Danske Erhverv. Fokus var de udfordringer, den rytmiske musik står over for - og så var der håndfaste beviser for musikkens økonomiske værdi.

"Rytmisk musik er mere end flyvefærdig og klar til at få den bevågenhed, som den fortjener. For rytmisk musik er og har længe været en kulturbærende faktor ikke blot for ungdommen, men for alle aldre fra små børn til den ældre befolkning. Kort sagt for os alle." Sådan lød de indledende ord fra tænketankens formand, Henrik Marstal.

Investering i musik er bedre end bacon og it

At rytmisk musik er et fornuftigt investeringsobjekt blev illustreret med solid bevisførelse fra Associate Professor på CBS, Mark Lorenzen, hvis oplæg til konferencen i den grad fik politikere med flere til at spidse øren.

Tænketanken har fem indsatsområder - som du kan læse mere om på KODAs hjemmeside.

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=101 Ny aftale gør nichekanaler mulige 21.09.09 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=101 Mon, 21 Sep 2009 15:58:22 +0200
En ny aftale betyder, at DR kan genudsende hele eller dele af udsendelser fra arkiverne på nye nichekanaler.

Dette har stor betydning - særligt senere i efteråret når nye kanaler som DR Ramasjang og DR K lanceret. Ramasjang bliver DRs nye børnekanal og DR K fokuserer på historie- og kultur.

“ Adgangen til arkivmaterialet er en væsentlig forudsætning for, at DR K og DR Ramasjang kan blive af høj kvalitet og være et attraktivt tilbud for alle danskere" siger generaldirektør i DR Kenneth Plummer og tilføjer:

"Hvis den kommende børnekanal skal være et reelt og attraktivt alternativ til de kommercielle, internationale børnekanaler, er det afgørende, at den får indhold af den høje kvalitet, som genudsendelserne har. Og samtidig siger det næsten sig selv, at en kanal som DR K, der blandt andet vil sende mange historiske programmer, også igen og igen vil have behov og nytte af at kunne dykke ned i arkivet," siger han.

Også formanden for Copydan Arkiv, Per Schultz, glæder sig over aftalen og udtaler:

"Vi glæder os over, at der nu gives mulighed for genudsendelser, som der hidtil ikke har været plads til på DR’s hovedkanaler. Ikke mindst fordi det er en forudsætning i aftalen, at den nuværende mængde af DR’s nyproduktioner og genudsendelser alene kan reduceres i uvæsentlig grad," siger han.

Ifølge Kenneth Plummer ville alternativet til, at DR kunne anvende arkivmaterialet være, at DR i højere grad havde været nødt til at indkøbe udenlandske programmer til de nye kanaler.

Læs mere:
Ophavsretten og DR arkivguldet
Dansk Skuespillerforbund
DR]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=99 20% af danske virksomheder oplever problemer med piratkopiering 06.09.09 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=99 Sun, 6 Sep 2009 01:02:46 +0200
»Vi betragter det som et alvorligt problem. Folk er stadig ikke klar over, at det drejer sig om andet end bare Gucci-tasker og ure,« siger Trine Dancygier, leder af Skats Task Force Varemærkeforfalskning.

Kopivarerne kommer især fra Asien. Kina er den ubestridt største piratproducent, og ofte er de varer, som strømmer ind over Europas grænser, produceret uden hensyn til sikkerhed. Hidtil har det mest været vellignende, men billige udgaver af luksusprodukter, der hittede. Men de seneste år har piratkopierne indtaget helt nye markeder.

»Problemet er, at varerne er produceret uden tilladelse fra dem, der har rettighederne til dem. Man skal huske på, at de danske virksomheder har brugt mange penge på at oparbejde den værdi, deres varemærke har i dag,« siger Trine Dancygier.

Også hos Dansk Erhverv ser man med alvor på udviklingen, oplyser Sven Petersen, advokat og erhvervsjuridisk fagchef i Dansk Erhverv:

»Det er et internationalt problem, der skal bekæmpes. Vi er nødt til at arbejde for at lægge internationalt pres på Kina,« siger han.

Læs mere hos:

Business.dk

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=98 Den britiske regering vil gå hårdere imod piratkopiering 06.09.09 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=98 Sun, 6 Sep 2009 00:47:09 +0200 Ministeren for ”Digital Britain”, Stephen Timms, foreslog i slutnignen af august, at udbydere af internet skal lukke forbindelsen, hvis man flere gange downloader musik og film ulovligt.

Det er den britiske regerings forsøg på at komme piratkopiering til livs, og det nye forslag skal sikre hurtig handling. Den britiske pendant til IT- og Telestyrelsen Ofcom, der skal se på, hvilke tekniske midler der skal til for at nedbringe antallet af piratkopieringer.

Tim Bevan, der er formand for det britiske Film Council, sagde i forbindelse med forslaget, at pirateri er den største trussel mod filmindustrien – og at der er brug for at handle hurtigt. ” Vi byder forslaget velkomment, der sætter fart på hele processen og gør det klart, at piratkopiering af film i hvilken som helst form at ødelæggende og uacceptabelt.”

Læs mere hos:
Børsen
Screendayli.com

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=97 Danmark i top med online musiktjenester i Norden 03.09.09 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=97 Thu, 3 Sep 2009 17:37:42 +0200 (KODA) Med hele 16 pct. er den digitale andel af musiksalget i Danmark næsten dobbelt så stor som i vores nabolande. Takket være mange nye online musiktjenester er danmark i front med lovlig brug af musik online. Det kommer ikke mindst KODA's medlemmer - musikskaberne - til glæde, fordi andelen af dansk musik online også er høj.

Næst efter Danmark med en digital andel af musiksalg på 16 pct., kom Norge med 9 pct., Sverige med 8 pct. og Finland med 5 pct. Tallene kan læses i pladebranchens paraplyorganisation IFPI's årsberetning 2008 "Recording Industry in Numbers".

Det går altså godt for musik på nettet i herhjemme, og det skyldes bl.a. flere, nye digitale musiktjenester som TDC Play, mange virtuelle pladebutikker, bibliotekernes netmusik, Telias Fri Musik og Touch Diva. - De er eksempler på kvalitetstjenester med et bredt udbud af musik for musikbrugerne, der samtidig giver kunstnerne en rimelig betaling for brug af deres musik.

Godt halvdelen er dansk Danskerne køber mest dansk musik.

I 2008 solgte danske kunstnere mest samlet set på både fysisk og digitalt salg: 46 pct. af den musik, der blev solgt, var dansk rytmisk musik. 43 pct. var udenlandsk rytmisk musik. 5 pct. var klassisk og resten compilations.]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=96 Ny aftale om musiktjeneste 07.08.09 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=96 Fri, 7 Aug 2009 13:13:43 +0200
I slutningen af juli blev en ny lanceret. Teleselskabet Telia starter nu en ny musiktjeneste ”Fri Musik”. Tjenesten giver alle danskere mulighed for ubegrænset download af musik igennem et abonnement på 79,- kr. om måneden. Tjenesten udbyder fra starten omkring 5 millioner musiknumre.

Det er særligt for Danmark, at det er muligt at indgå denne type aftaler, der er indgået mellem Telia og KODA. Niels Bak der er direktør i KODA siger om aftalen:

"KODA byder tjenesten velkommen, som endnu en spændende mulighed for musikbrugerne, der får fri adgang til musik gennem et abonnement, samtidig med at kunstnerne får en aftalt betaling for musikken”.

Læs mere om Fri musik hos Telia
]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=95 Lovlig downlån i stor vækst 22.06.09 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=95 Mon, 22 Jun 2009 12:51:48 +0200 Danske biblioteker driver tjeneste netmusik.dk. Her er det muligt at hente musik gratis og lovligt. Tjenesten har været i gang i nogen tid - men har oplevet stor vækst særligt siden siden blev relanceret i april. Nu bliver der i gennemsnit hentet 20.000 musiknumre om dagen. Musiknumrene er tilgængelige i en uge - og derefter er det ikke muligt at afspille dem.

Komponisternes organisation KODA håber, at netmusik.dk får en særlig niche og en public service-funktion.

»Jo mere den tjeneste bliver brugt, jo gladere er vi«, siger vicedirektør Martin Gormsen fra Koda, der forhandler sangskriveres og komponisters rettigheder.

»Vi ser også netmusiktjenesten som en mulighed for at få al den musik ud, som der ikke er et kommercielt grundlag for at distribuere. For eksempel kan lp’er fra 1970’erne og 1980’erne gøres tilgængelige. Det kommer både borgere, komponister og sangskrivere til gode«, siger vicedirektør Martin Gormsen.

Læs mere:
Politiken

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=93 20 mio. kr. til Musikzonen – dansk musik, erhverv og forskning spiller sammen i nyt projekt 04.05.09 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=93 Mon, 4 May 2009 13:59:46 +0200
Musikzonen samler de væsentlige aktører i Danmark inden for musik, erhverv og forskning med det formål at vækste dansk musik som en vigtig del af produkter og services. Musik er et afgørende parameter for Danmarks konkurrenceevne på det globale marked, og nu er der penge til at løfte området væsentligt.

KODA, der har taget initiativ til at søge midlerne hos Erhvervs- og Byggestyrelsen, glæder sig på vegne af musikken og erhvervslivet i Danmark over, at der nu er bekræftelse på midlerne til projektet. ”I KODA har vi oplevet en fantastisk opbakning fra de øvrige 50 deltagere i Musikzonen. Vi ser os selv som brobyggere imellem kunst og erhvervsliv, og vi oplever dagligt, hvordan mødet imellem de to verdener beriger og udvikler sig med gensidig respekt for hinandens kompetencer. Vi ønsker, at Musikzonen i endnu højere grad end nu skal være med til at facilitere dette møde,” siger markedsdirektør i KODA, Trine Nielsen.

Danmark er foregangsland Musik bliver brugt flere og mere utraditionelle steder. Flere brugere på alle niveauer anvender musik strategisk, primært i deres relationer med omverdenen - fx til reklame og markedsføring,. Herudover oplever dansk musik stigende popularitet herhjemme og stor succes i udlandet. – Og Danmark er - som følge af et unikt samarbejde mellem aktørerne i branchen - first movers med nye forretningsmodeller inden for musik.

Denne vækst i musikken skal forstærkes, og nu har vi den økonomiske saltvandsindsprøjtning til det! Anders Laursen, formand for Dansk Musiker Forbund (DMF) siger: ”Dansk musikliv takker for det boost, der er kommet fra erhvervsministeren. Grundlæggende støtter erhvervsministerens op om den udvikling, der er i gang som følge af digitaliseringen inden for musikken - fra komponisten og musikeren ud til brugeren. Musikzonen er det perfekte værksted for udvikling af forretningsmodeller og indsamling og afprøvning af nye ideer ind i den digitale tid.

Både for dansk musik på hjemmebane og udadrettet - eksempelvis ved eksport af dansk musik. Det fremmer udviklingen af gode digitale løsningsmodeller for fremtidens brug af musik. Til glæde og gavn for forbrugere, musikkens kunstnere og musikkens formidlere og udbydere.”

Også pladeselskaberne er med. Henrik Daldorph, direktør i Sony Music og formand for brancheforeningen IFPI påpeger, at det er et meget positivt signal fra Erhvervsministeriet. "Det kommer på det helt rigtige tidspunkt", tilføjer han med henvisning til, at det digitale markeds muligheder for alvor begynder at manifestere sig i disse år. ”Digitaliseringen giver helt nye muligheder for både kunstnerne og producenterne til at skabe musikalske oplevelser til såvel hjemmemarked som eksport.

Sammen står aktørerne stærkere og kan bruge Musikzonen til at udvikle nye ideer, projekter og forretningsmodeller, opsamle og dele viden, og – frem for alt – sikre et fortsat højt kvalitetsniveau for dansk musik i alle genrer," siger Daldorph. Musik giver indhold til produkterne Ifølge Tore Kristensen, der forsker i strategisk design på Copenhagen Business School, vil indspillet musik blive brugt i stadigt flere nye medier og teknologier og til helt nye værdiskabelser og forretningsmodeller. Med den placering Danmark allerede har på området, vil det bidrage til en formidabel vækst på området, mener han. DI ITEK –

Dansk Industris brancheorganisationen for IT, Tele, Elektronik og Kommunikation - bakker op om Musikzonen, fordi der er en global tendens til, at man orienterer sig mod software i stedet for hardware. Det er indhold, der sælger varen, og her kommer musik ind som en vigtig spiller. ”For blot få år siden valgte forbrugerne produkter ud fra fysiske features og design. Nu vælger de ud fra de muligheder, produktet har – senest med iPhone som et fantastisk eksempel. Det betyder, at man som leverandør af fysiske produkter - fx pc, mobiltelefoner og musikudstyr - fremover skal være i stand til også at tilbyde tillægsydelser i form af unikt og innovativt indhold – som både kan modtages og videreudvikles af forbrugerne selv. Det tror vi på, at Musikzonen kan bidrage til at perspektivere,” siger chefkonsulent John Kristensen, DI ITEK.

Fra TDC lyder det samstemmende: "Danmark er i udlandet anerkendt for at være meget langt fremme med digitale musikløsninger, og i TDC har vi bl.a. oplevet en fordobling af det digitale marked for musik i 2008. Det forspring skal vi være gode til at udnytte. Derfor er det meget positivt, at Erhvervsministeriet sætter fokus på musikken. Vi går ind i projektet med henblik på at eksperimentere med de nye digitale medieplatforme, så talentmassen i dansk musik kan få indsigt og erfaring i brugen af dem til distribution, markedsføring og community- og netværksopbygning. Det er en vigtig vej til at styrke dansk musik både herhjemme og i udlandet," siger musikdirektør Mikael Jensen, TDC.

Fakta om Musikzonen

Pengene til Musikzonen er søgt fra ”globaliseringsmidlerne”, der skal styrke Danmark i det globale samspil. Musikzonen har fået 9,4 mio. kr., og aktiviteterne medfinansieres med min. 50 pct. Se også pressemeddelelsen fra Erhvervsministeriet. Teknologisk set har Danmark særdeles gode platforme for udviklingen af Musikzonen.

Danmark har den største udbredelse af bredbånd pr. husstand i OECD, og nye mobile bredbånds-teknologier sikrer, at musik kan tages med på "farten" - uanset tid og sted. Musikzonens konsortie består af: KODA, IFPI, DMF, KODA, Danske Erhverv, DI/TEK, TDC, CBS, ROSA/SPOT, Rytmisk Musikkonservatorium og Danmarks Eksportråd.

Læs mere hos:
KODA]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=91 Ny lovgivning i Sverige øger lovlig download 24.04.09 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=91 Fri, 24 Apr 2009 12:06:17 +0200 I starten af april trådte den nye såkaldte piratlov, Ipred, i kraft i Sverige. Loven pålægger internetudbydere i Sverige at identificere kunder med navn og adresse, hvis en rettighedshaver kan dokumentere, at der kunden har downloadet materialet i strid med lovgivningen.

Loven tilskrives ansvaret for, at den samlede nettrafik er faldet med omkring 30 procent.

Derudover er der sket en meget stor stigning i antallet af lovlige downloads af musik, spil og film efter at loven er trådt i kraft.

ComOn skriver eksempelvis hvordan firmaet, Gamers Gate, har oplevet en meget stor stigning i antallet af svenske kunder efter den nye lovgivning. Hos Politiken kan der læses tilsvarende historier om musik og film.

Læs mere hos:

ComOn
dr.dk
Politiken

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=82 Piratkopiering koster danske job 05.03.09 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=82 Thu, 5 Mar 2009 23:24:09 +0200 I denne uge havde forbundsformanden for Dansk Metal, Thorkild Jensen, og Jørgen Bardenfleth, administrerende direktør i Microsoft Danmark, et debatindlæg i Berlingske Tidende.

Du kan læse et uddrag herunder.

“Vi kender alle de danske erhvervssucceser fra Fritz Hansens smukke designmøbler over Legos legendariske klodser, B&Os TV til insulin fra Novo Nordisk. Alle er de grundlagt på kombinationen af den gode idé, solide danske håndværkstraditioner – og ikke mindst beskyttelsen af immaterielle rettigheder.

Men i takt med den stigende globalisering er beskyttelsen af immaterielle rettigheder under kraftigt angreb. Problemerne med kopiering af alt fra medicin, pumper, håndtasker, tekstiler og software har nu nået et nærmest uoverskue-ligt omfang. OECD anslår således, at der på verdensplan årligt omsættes piratkopierede varer for mere end 1.000 milliarder kroner – og beløbet er stigende.[…]

Analyseinstituttet IDC anslår, at hvis andelen af piratkopieret software sænkes med 10 procent i perioden fra 2008 til 2011, vil det resultere i 600.000 nye arbejdspladser på globalt plan. Business Software Alliance anslår, at alene den danske softwarebranche mistede omkring en milliard kroner som følge af ulovlig software alene i 2007.

Det er derfor ikke urimeligt at antage, at der er potentiale for skabelse og fastholdelse af flere tusinde danske arbejdspladser, hvis man bekæmpede pirateri mere effektivt. Et ikke ubetydeligt antal i den nuværende økonomiske situation – og det er endda kun inden for softwarebranchen. […]

Vi har derfor alle en interesse i – og et ansvar for – at bekæmpe piratkopiering, så fundamentet for fremtidens Fritz Hansen, Lego og Novo Nordisk fortsat er til stede.”


Læs hele indlægget her

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=81 KONFERENCE: Oplevelsesøkonomi og ophavsret i Danmark 26.02.09 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=81 Thu, 26 Feb 2009 08:57:44 +0200 INVITATION TIL KONFERENCE.

Alle taler om oplevelsesøkonomien som en af vejene til vækst i Danmark.

Rationalet er fornuftigt:
- Danskerne har flair for at være kreative på mange måder – både i udtryk og i tilgang. Selvom vi er et lille land, placerer vi os igen og igen på verdenskortet med gode og nye ideer indenfor design, kunst, viden og underholdning.

Dette sagt i en tid hvor andre fag og indtjeningsområder er under pres i forhold til samfundsøkonomien, fordi opgaverne her ofte løses både bedre og billigere i udlandet. Det er lykkedes at sammensætte et meget interessant panel til at belyse dagens emne.

Tilmelding kan ske på tilmelding@ophavsret.dk

Tid & Sted:
26. marts 2009
kl. 14.30-17.00
Fællessalen, Folketinget

PROGRAM:

14.30 Velkomst & Indledning
v/Anders Laursen, fmd. Dansk Musikerforbund & Ebbe Dal, adm. dir Danske Dagblade

PANEL: ‘Vinkler og erfaringer på debatten’
Mark Lorenzen, lektor CBS
Rene Szcyrbak, adm. dir STV
Anne Dorte Michelsen, sangskriver og musiker
Stig Andersen, adm. dir Gyldendal
Ivan Pedersen, sangskriver og musiker

15.35 PANEL AF KULTUR- OG MEDIEORDFØRER: “POLITISKE ØNSKER OG LØSNINGER”

16.45 Mulighed for debat og spørgsmål

17.00 Afslutning

Se hele programmet her

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=80 EU forlænger beskyttelsestiden for musikindspilninger 16.02.09 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=80 Mon, 16 Feb 2009 12:18:13 +0200
I sommeren 2008 kom Europakommissionen med et forslag om at forlænge beskyttelsestiden for musikindspilninger i Europa. Det juridiske udvalg i Europaparlamentet godkendte dette forslag – der vil have stor betydning fremadrettet.

Forslaget vil betyde, at beskyttelsesperioden for musikindspilninger mellem EU (i dag 50 år) og USA bliver fjernet. Dermed vil også europæiske musikindspilninger blive beskyttet i 95 år fra indspilningsåret.

Kunstnere og producenter har længe efterspurgt en sådan forlængelse af beskyttelsestiden i EU. Hovedårsagen er, at konkurrencen mellem landene fremover kan foregå på lige vilkår. Derudover sidestiller det også beskyttelsen af udøvende kunstnere med skabende (eksempelvis komponister og tekstforfattere). Skabende kunstnere beskyttes i dag i 70 år efter ophavsmændenes død.

Læs mere på:
ophavsret.dk
comon.dk
dr.dk

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=78 Bred opbakning bag musik som oplevelseszone 16.02.09 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=78 Mon, 16 Feb 2009 09:38:16 +0200
Projektet er nu så langt fremme, at dansk musik  vil komme med i billedet, når Økonomi- og Erhvervsministeriet om kort tid vurderer, hvilke dele af den danske kultur- og oplevelsesøkonomi, der får midler fra den såkaldte oplevelseszonepulje.

Bag ansøgningen står en bredt sammensat projektgruppe med bl.a. KODA, TDC, Dansk Industri, Rytmisk Musikkonservatorium og Tivoli. Hvis oplevelseszonen bliver en realitet, forstærkes samarbejdet i Danmark om bl.a. talentudvikling og forskning samt om udvikling af  nye løsninger, der kan styrke musikkens position hos forbrugerne og på eksportmarkederne.

I den forbindelse udtalte Trine Nielsen, der er markedsdirektør i KODA om projektet: ” I film- og designbranchen samarbejder man allerede. Det er vi ikke gode nok til i musikbranchen, så hvis vi samler vores viden og ressourcer, står vi stærkere og er bedre til at udvikle nye forretningsområder på tværs af brancher.”

Det handler dermed i høj grad også om at øge opmærksomheden omkring musikkens betydning også for den danske oplevelsesøkonomi, hvilket rummer et meget stort potentiale.

Projektet håber at opnå støtte fra Økonomi- og Erhvervsministeriets oplevelseszonepulje på 10-20 mio. kr.

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=76 Norden ønsker opgør med netpirater 14.02.09 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=76 Sat, 14 Feb 2009 09:07:09 +0200
I fremtiden bliver det sværere for netpiraterne i Norden at fortsætte deres aktiviteter på internettet. Nordisk Råd vil stoppe den voksende piratvirksomhed ved tættere koordinering af national lovgivning, forbyggende arbejde og stærkere samarbejde mellem landene.

- Vi kan ikke længere bare se passivt på, mens kunstneres og producenters rettigheder til film, bøger og musik systematisk krænkes af netpirater. Nordisk Råd tager derfor nu initiativ til at lovgivningen på tværs af Norden strammes og harmonisere yderligere, siger Mats Johansson medlem af Kultur- og uddannelsesudvalget i Nordisk Råd. - Vi skal også satse langt mere på forebyggende arbejde. Det handler i høj grad om at skabe respekt for ophavsretten - for eksempel gennem oplysningskampagner blandt børn og unge, forsætter det svenske medlem af udvalget.

Herhjemme hilser IFPI Danmarks formand Henrik Daldorph Nordisk Råds tilkendegivelse velkommen. - "Det er en forbilledlig klar udmelding, Nordisk Råd her kommer med, og den bakker de danske producenter naturligvis entydigt op om. De nordiske lande er teknologisk avancerede, og som virksomheder, hvor digital distribution spiller en stadigt stigende rolle, er udbredelsen af hurtige bredbåndsforbindelser helt afgørende for os i den videre udvikling af markedet. Bagsiden af medaljen er imidlertid pirateriet, som underminerer hele kulturindustriens indtjeningsgrundlag til skade for både kunstnere, producenter og publikum", siger Henrik Daldporph.

- Ophavsretten er et kulturpolitisk anliggende, der skal beskytte kunstværker der tilhører forfattere, malere og andre enkeltstående kunstnere. Men det er også et erhvervspolitisk emne, da forlag, plade- og filmselskaber, softwarefirmaer og andre virksomheder inden for medie- og underholdningsindustrien har behov for en retsbeskyttelse mod andres ulovlige tilegnelse af virksomhedens produkter, siger Mats Johansson.
Samarbejdet med teleudbyderne er et helt central spørgsmål i den internationale diskussion af kampen mod netpirater. Udbyderne sidder i dag med en lang række informationer om IP-adresser, ulovlig fildeling og navne på de lovovertrædere, der ikke respekterer kunstnere og producenter. Nordisk Råd vil derfor bringe samarbejdet med udbyderne ind i det kommende politiske samarbejde.

Læs mere på pladebranchen.nu og Nordisk Råds hjemmeside
]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=75 Nyt samarbejde i musikbranchen skal styrke vækstlaget 13.02.09 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=75 Fri, 13 Feb 2009 09:04:10 +0200
Projektet kalder sig Karrierekanonen, og bag samarbejdet står KODA, DR, Roskilde Festival og foreningen [spillesteder dk], der er brancheorganisation for de 79 mest profilerede spillesteder herhjemme. Karrierekanonen har hidtil alene været knyttet til DRs P3. Fremover udvides kredsen med en lang række centrale aktører fra hele musiklivet, som samtidig har besluttet sig for at lægge deres hidtidige talentprojekter - som fx Livecontest - ind i projektet.

Mentorordning og eksponering
Ønsket er at samle kræfterne og sammen hjælpe nye danske talenter frem og dermed give kommende stjerner og morgendagens legender et skub i karrieren. Bl.a. ved hjælp af mentorordninger, radio- og koncerteksponering, coaching og uddannelse. I alt ventes ca. 40 bands at blive præsenteret live på landet spillesteder.
Aktørerne i Karrierekanonen favner tilsammen bredt i musikbranchen, og projektet samler alle parternes individuelle ressourcer til gavn for talentudvikling i vækstlaget. Der er lagt op til et stærkt, ambitiøst og kompetent samarbejde i en aftale om at udvikle og styrke rytmisk musik i herhjemme.

Læs mere på KODAs hjemmeside

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=74 Flere penge til ny viden og kultur 31.01.09 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=74 Sat, 31 Jan 2009 16:28:04 +0200 12.220 danske forfattere, journalister, udgivere og komponister fik for nylig betaling for de mange tekster og noder, der bliver kopieret på landets skoler og uddannelser. Denne betaling er vigtig for tilblivelsen af ny viden og kultur.

Nye bøger, tekster og noder får en økonomisk hjælpende hånd, når Copydan Tekst & Node fordeler 177,8 mio. kr. til de 12.220 forfattere m.fl., der har udarbejdet alt det, der er blevet kopieret på landets skoler og uddannelser i 2008.

”Salget af bøger til undervisning er ikke ligefrem stort - faktisk tjener jeg mere på et weekendjob som organistvikar, end jeg tjener på salg af min bog i et helt år. Selvom jeg selvfølgelig helst vil have, at min bog bliver købt, så er ”kopipengene” et positiv bidrag, der får det til at give lidt økonomisk mening at udgive en bog.”, siger Oluf Hildebrandt-Nielsen, der har skrevet ”Musikskolernes Teoribog”. Til daglig underviser han i klaver, hørelære og musikteori på Hørsholm Musikskole. Hans bog ”Musikskolernes Teoribog” bruges flittigt af hans kollegaer på musikskoler. Det ses bl.a. af den statistik over kopier, som Copydan Tekst & Node bygger årets udbetaling på.

Kopipenge motiverer
De såkaldte kopipenge kommer fra skoler og uddannelser, der har indgået aftaler om kopiering med Copydan Tekst & Node. Aftalerne giver lærerne mulighed for at kopiere fra alle trykte medier.
Pengene sender Tekst & Node videre til de personer, der har skrevet og udgivet de værker, der er blevet kopieret. Der udbetales beløb helt ned til 100 kr. 

Beløbets størrelse afhænger af, hvor mange gange den pågældende forfatters værker er kopieret. Samtidig med at skoler og uddannelser får mulighed for at kopiere værker, er de altså med til at sikre, at forfattere som Oluf Hildebrandt-Nielsen får betaling for deres arbejde, når det kopieres – en betaling, der er med til at sikre produktion af ny dansk viden og kultur.

”Som nonprofit-organisation er vores fornemste mål at bidrage til at sikre en løbende tilblivelse af værker. Derfor er det en stor glæde at kunne fordele penge til dem, der arbejder for at formidle ny viden til os og vores børn – og som beriger vores hverdag med litteratur, musik og kunst.”, siger Frants Iver Gundelach, formand for Copydan Tekst & Node.


]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=73 Adgang til The Pirate Bay skal blokeres af internetudbyder 28.11.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=73 Fri, 28 Nov 2008 01:45:40 +0200 Østre Landsret stadfæstede den 26. november Fogedrettens kendelse fra den 29. januar, der pålægger internetudbyderen SONOFON (tidligere DMT2) at blokere for deres kunders adgang til hjemmesiden The Pirate Bay.

Internetudbyderne spiller en central rolle, når det handler om at forsvare ophavsretten på internettet. Det har Østre Landsret i dag understreget ved at pålægge internetudbyderen SONOFON (tidligere DMT2) at blokere for adgangen til hjemmesiden The Pirate Bay, der benyttes af millioner af brugere verden over til at hente ulovlige digitale kopier af musik, film, bøger og andre beskyttede værker.  

Peter Schønning, advokat for rettighedshaverne siger:

”Landsrettens dom er et vigtigt skridt for håndhævelse af ophavsrettigheder på Internettet. De massive krænkelser, der foregår på denne hjemmeside såvel som på mange andre pirattjenester, skader kunstnernes muligheder for at leve af deres produkter. Samtidig lider samfundet et stort kulturtab, fordi producenternes incitament til at investere i nye kunstnere og produkter svækkes.”

Læs mere hos:

pladebranchen.nu

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=72 Banebrydende aftale på det amerikanske bogmarked 28.11.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=72 Fri, 28 Nov 2008 01:41:51 +0200 I slutningen af oktober blev der indgået en historisk aftale mellem de centrale aktører på det amerikanske bogmarked og internetvirksomheden Google.

Aftalen gør millioner af bøger tilgængelige på internettet og bilægger samtidig en række retssager parterne imellem.

Den amerikanske forfatterforening (Authors Guild) anlagde i 2005 en retssag mod netop Google for at ville gøre ophavsretsligt materiale frit tilgængeligt på internettet. Tonen var dengang forholdsvis hård, og kort tid efter anlagde også den amerikanske forlæggerforening (Association of American Publishers) sag an mod Google. Efter to et halvt års forhandlinger lykkedes det i slutningen af oktober ikke blot at finde en aftale på de omstridte områder – men samtidig også at lave en større og mere ambitiøs aftale.

Glæde hos forfattere og forlæggere
For at sikre at forfattere bag de købte værker bliver økonomisk tilgodeset, oprettes som en del af aftalen en helt ny uafhængig enhed med titlen Books Rights Registry. Dette skal registrere brugen af det nye Google initiativ og er stærkt inspireret af ASCAP (American Society of Composers, Authors and Publishers). Dette er et amerikansk forvaltningsselskab med mere end 330.000 medlemmer, der tæller sangskrivere, komponister og musikforlag.

Også blandt den amerikanske forlæggerforening er der stor glæde over aftalen. Formanden for Forlæggerforeningen, Richard Sarnoff, siger om aftalen: ”Det er en historisk aftale, der er en sejr for alle. Fra vores perspektiv skaber aftalen en innovativ struktur for brugen af ophavsretsligt beskyttet materiale i en hurtigt digitaliserende verden.”

Fordele for forbrugerne
Med aftalen vil det blive muligt for forbrugere at købe bøger på tilsvarende måder, som man i dag kan købe musik via eksempelvis iTunes. Det vil samtidig være muligt at få mindre appetitvækkere på bøger og erhverve sig mindre udsnit og kapitler af bøger.

Det er ikke blot nutidige bøger, der vil blive tilgængelige – men også eksempelvis værker, der er udsolgte, og som ikke længere umiddelbart kan erhverves. Visionen er således, at forbrugere kan få adgang til deres egen personlige virtuelle bogreol fra hvilken som helst computer verden over, der er forbundet til Internettet.

Aftalen skal godkendes hos en føderal domstol.

Læs mere her:

$125 Million Settlement in Authors Guild v. Google, præs. Roy Blount Jr (Authors Guild

Copyright Accord Would Make Millions More Books Available Online, pressemeddelelse fra den amerikanske forlæggerforening

books.google.com


Aftaleteksten

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=71 Det er kunstnere, der skaber al den kunst, som gør et samfund indholdsrigt og udfordrende 29.11.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=71 Sat, 29 Nov 2008 00:48:48 +0200 Mogens Jensen har været Socialdemokraternes kultur –og medieordfører siden 2005. Før han blev folketingspolitiker, har han altid beskæftiget sig med kulturspørgsmål i Landsorganisationen i Danmark.

Hvornår begyndte din interesse for kulturpolitik?

Fra jeg var ganske lille har jeg selv skrevet historier, lavet små film og spillet teater og været utrolig interesseret i alle kulturens virkemidler. Aktiviteter, som jeg også har fortsat i mit voksne liv, hvor jeg på forskellig måde har arbejdet med kunst, kunstnere og kulturaktiviteter i alle mine job. Heraf kommer selvfølgelig også en stor interesse for kulturens og kunstens politiske rammebetingelser.

Hvad mener du, er kulturpolitikkens væsentligste opgave?

Kulturpolitikkens væsentligste opgave er at skabe rammerne for, at Danmark har et frodigt kulturliv og en mangfoldig kunstnerisk aktivitet på alle niveauer og over hele landet. Det er tillige kulturpolitikkens opgave at sikre, at alle har mulighed for at bruge deres kreative talenter, og at alle har mulighed for bruge samfundets mange kulturtilbud. Danmark har en stor kulturel ulighed, hvor op mod en tredjedel af alle danskere enten slet ikke eller i meget lille grad har mulighed for at deltage i kulturlivet. Det er en udfordring, vi skal løse i de kommende år.

I disse år tales der meget om oplevelsesøkonomi – i hvor høj grad mener du, at kulturpolitikken spiller ind i den forbindelse?

Kulturinstitutionerne og kunsten er en væsentlig del af oplevelsesøkonomien. Vil vi sikre, at Danmark udvikler en stærk oplevelsesøkonomi, der også kan sætte Danmark på verdenskortet. Det er nødvendigt, at Danmark også investerer flere ressourcer i produktion af kunst – uanset om det er scenekunst, billedkunst, musik, film eller computerspil.

Danmark har vist, at vi kan være med på det internationale marked når det bl.a. gælder film, musik og computerspil. Det er et marked, vi skal satse endnu mere på gennem en offensiv kulturpolitik.

I Socialdemokraternes seneste kulturoplæg, står der, at I ønsker et højt ophavsretligt beskyttelsesniveau. Hvad er årsagen til det?

Det er kunstnerne, der skaber al den kunst, som gør et samfund indholdsrigt og udfordrende. Derfor er det nødvendigt at sikre, at kunstnerne også får betaling for det indhold som de producerer, og som vi som borgere i den grad benytter os af. Denne betaling til kunstnerne kan kun sikres gennem en stærk ophavsret, der sikrer kunstnerne økonomisk.

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=69 Google skal være mere opmærksom på rettighedshavere 22.10.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=69 Wed, 22 Oct 2008 14:13:20 +0200 Søgemaskinen Google skal i Tyskland bede om fotografernes tilladelse til at bruge thumbnails af ophavsretsbeskyttede fotos.

Sagen kan også få betydning for danske fotografer. 

Dansk Journalistforbund ser afgørelsen som en platform for at kunne forhandle aftaler med Google om brugen af billeder. Det fortæller Anne Louise Schelin, chefjurist i DJ.

På DJ:Fotografernes hjemmeside kan du læse meget mere om baggrunden om sagen.

Læs mere om sagen på:
journalisten.dk

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=68 Microsoft holder Anti-pirat dag 21.10.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=68 Tue, 21 Oct 2008 13:59:41 +0200
For den globale softwareindustri formoder man, at piratkopiering var skyld i et tab på mere end 250 milliarder kroner i 2007.

I den seneste tid har der været flere sager i Danmark, hvor ulovlige licenser til blandt andet styresystemet Windows Vista og Office pakken er blevet taget i tolden.

Hos Microsoft Danmark er man meget opmærksomme på, at spørgsmålet om piratkopiering er en stor udfordring.

"Det her handler om mere end, at den enkelte forbruger kan spare nogle hundrede kroner på deres software. Det handler også om, at når man får fat i en ulovlig udgave på den måde, så støtter man kriminelle individer eller ligefrem organisationer, der absolut ikke bidrager til samfundsøkonomien. Det er en dimension, jeg ikke tror, at de fleste forbrugere er opmærksomme på," siger Anne-Mette Stoltze fra Microsoft.

" Vores "Global anti piracy day" handler altså om at informere om de konsekvenser, der kan være ved at købe ulovligt software. Det udsætter eksempelvis også den enkelte bruger for en større risiko for virus, hacker angreb og i værste fald tab af personlige data", slutter Anne-Mette Stoltze.

Læs mere hos:
Global Antipiracy Day
crn.dk]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=67 Udfordringer for ophavsretten i sociale medier 08.10.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=67 Wed, 8 Oct 2008 09:44:47 +0200
På den måde opnår mange et stort publikum, der nyder godt af de nye muligheder. Samtidig er der række dilemmaer forbundet hermed.

P1 morgen havde tirsdag den 6. oktober 2008 et lille indslag, der behandlede præcis denne problemstilling.

Læs mere og lyt til indslaget her ]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=66 Copydan Tekst og Node har fået ny forvaltningschef 03.10.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=66 Fri, 3 Oct 2008 09:40:26 +0200
”Tekst & Node modtog mange gode ansøgninger til stillingen”, fortæller Frants Iver Gundelach, formand for bestyrelsen, og forklarer videre, at ”vi naturligvis er glade for, at det også udefra opleves attraktivt at arbejde i Copydan. De gode kandidater har gjort det til en meget spændende proces. Jeg er overbevist om, at vi med Anders har fået en forvaltningschef, der vil fortsætte den gode udvikling i Tekst & Node til gavn for kunder, udgivere og autorer”.

Anders Kristian Rasch siger om sine egne forventninger til sin nye stilling, at ”Tekst & Node står overfor en lang række spændende og interessante udfordringer. Det gælder bl.a. arbejdet med eksisterende og nye aftaleområder. Jeg er derfor meget glad for, at bestyrelsen har tillid til, at jeg som chef kan være med til at videreudvikle Tekst & Node sammen med vores dygtige og engagerede medarbejdere. Jeg ser frem til at bygge videre på det gode samarbejde med både kunder, rettighedshavere og øvrige samarbejdspartnere”.

Anders Kristian Rasch er cand. jur. og har en diplomuddannelse i ledelse fra Syddansk Universitet. Han har baggrund i både private og offentlige virksomheder, og har senest fungeret som konstitueret forvaltningschef for Tekst & Node.

For yderligere oplysninger: Formand for Copydan Tekst & Node Frants Iver Gundelach. Telefon 2371 4508.]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=65 Der bør være konstant fokus på at sikre rettighederne og tænke fremad 29.09.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=65 Mon, 29 Sep 2008 19:49:36 +0200 Karin Nødgaard blev valgt til Folketinget i 2005 for Dansk Folkeparti - og genvalgt ved folketingsvalget i november to år senere.

Siden da har hun været formand for Folketingets Kulturudvalg, og hun er en aktiv kulturpolitisk debatør.

Hvilken rolle mener du, at kunst og kultur har for udviklingen i Danmark?
Kunst og kultur hænger sammen, og kulturen er en del af vores udvikling personligt og nationalt. Kulturen udvikler sig bl.a. via forskellige former for kunst. Udviklingen i Danmark påvirkes i høj grad af kunst og kultur og har en afsmittende effekt på al øvrig udvikling i samfundet.

Derfor er det nødvendigt med fokus på kulturen, og de rammer den har samt at nytænke og se om der, ud fra de ressourcer der nu en gang er, er mulighed for at budgettere anderledes for at opnå det optimale. Dette er også en politisk opgave.

Hvad vil du betegne som en god kulturoplevelse?
En god kulturoplevelse er noget, der gør en glad og/eller giver stof til eftertanke. Somme tider er det genkendelsens glæde, der gør den god, andre gange er det, når man får en helt ny indfaldsvinkel til oplevelsen, fx en ny opsætning af et gammelt stykke, eller når en bog læses efter, den er filmatiseret, og filmen er set først

-hvornår har du sidst haft en af slagsen?
Jeg har mange, meget forskellige. Lige fra oplevelser med nationalscenen som fx sommerballet med den Kgl. Ballet videre til et besøg på Skagens Museum, hvor jeg blev dybt fascineret af 100 års jubilæumsudstillingen, og den måde kunstværkerne var hængt op på og endelig til en fantastisk oplevelse i Frederikshavn med Tordenskjolds Dage, hvor flere hundrede lokale borgere er engageret i afholdelsen af dagene.

Hvordan ville kulturlivet se ud, hvis ikke der eksisterede en ophavsret?
Så ville der være ”frit valg” på alle hylder, og det er ikke til glæde for nogen, og slet ikke i længden. Hvis ikke ophavsretten eksisterer, vil der ikke være incitament for kunstnerne til at arbejde og udvikle sig

De største udfordringer for den danske ophavsret – hvor ser du dem?
At den lovgivning, der er lavet og evt. fremtidige justeringer af denne, bliver overholdt, da ophavsretten, der bl.a. via den voldsomme teknologiske udvikling, er under stærkt pres.

Der bør konstant være fokus på at sikre rettighederne og tænke fremad. Både fra kunstnernes side og fra den politiske.

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=64 Grønbog om ophavsret i vidensøkonomien 24.09.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=64 Wed, 24 Sep 2008 19:31:15 +0200 I slutningen af august kom Europakommissionen med en ”Grønbog om Ophavsret”.

I den forbindelse har Samrådet for Ophavsret, IFPI Danmark, Producentforeningen, Forlæggerforeningen og Danske Dagblades Forening følgende kommentar.

” Det er rettighedshavernes grundsynspunkt, at aftaler mellem brugerne og rettighedshaverne er til fordel for alle parter. Selve forhandlingsklimaet – det forhold, at parterne forhandler sig til rette – er afgørende for at skabe resultater, som får ophavsretten til at fungere bedst muligt i praksis: Brugerne får adgang til at bruge de ophavsretligt beskyttede værker på den ønskede måde, og rettighedshaverne modtager et rimeligt vederlag, som er afstemt efter udnyttelsens karakter.

Et konfrontationsklima, hvor parterne ikke snakker sammen, men hvor brugerne bare udnytter værkerne i det omfang, det er lovligt efter undtagelsesbestemmelser i lovgivningen, medfører ikke løsninger, som begge parter er fuldt ud tilfredse med.

Til gengæld vil der være mange tvister om grænserne for lovlig kopiering og gengivelse efter loven. Manglende aftaler vil også indebære diskriminering mellem kommercielle og ikke-kommercielle aktører; det er et generelt princip i ophavsretsloven, at undtagelsesbestemmelserne ikke omfatter kommercielle udnyttelser.

Et godt eksempel på denne aftalemodel, konsensuslinjen, er aftalen fra april 2007 mellem DR og rettighedshaverne (samlet i Copydan Arkiv) om tilgængeliggørelse af digitaliseret kulturarvsmateriale fra DR’s arkiver.

Aftalen var som bekendt et led i Kulturministeriets arbejdsgruppe om digitalisering af kulturarven og er omtalt i rapporten fra den ophavsretlige undergruppe, som også angav vigtige retningslinjer for tilsvarende aftaler i fremtiden med fx bibliotekerne.

Arkivaftalen gav med ét slag løsningen på det problem med såkaldte forældreløse værker (”orphan works”), som hele Europa diskuterer for tiden.

Der er ingen tvivl om, at denne aftale gav DR muligheder på digitaliseringsområdet, der ligger langt ud over eksisterende og konventionsmulige undtagelser fra ophavsretten, samtidig med at rettighedshaverne modtog et vederlag for udnyttelsen – et særdeles beskedent vederlag fastlagt i lyset af, at der var tale om formidling af kulturarven.

Aftalen er et utvivlsomt gode for samfundet og borgerne. DR’s Bonanza-hjemmeside er et konkret eksempel på arkivaftalens effekt i praksis.

Vi frygter, at EU-Kommissionen med sin Grønbog om Ophavsret i videnøkonomien bevæger sig væk fra aftalemodellen og over mod en konfrontationsmodel.

I grønbogen beskæftiger Kommissionen sig med, hvorledes forskning, videnskab og undervisningsmateriale kan formidles til offentligheden. Denne målsætning deles fuldt ud af de danske rettighedshavere, som netop dagligt gennem en lang række aftaler sikre formidling til offentligheden af ophavsretsbeskyttet materiale; det sker både gennem individuelle aftaler og gennem aftaler via kollektive forvaltningsselskaber, bl.a. Copydan, som formidler rettigheder til kunst, viden og underholdning.

Problemet er, at Kommissionens tilgang til denne målsætning tydeligvis handler om at se på undtagelserne fra den ophavsretlige eneret i Infosoc-direktivet. Godt nok nævnes aftaleordninger i de spørgsmål, Kommissionen stiller i grønbogen, men fokus er helt klart undtagelserne – det er overvejelser om at udvide disse og evt. gøre dem obligatoriske, der er grønbogens kendingsmelodi, navnlig i forhold til biblioteker, arkiver, undervisningsinstitutioner m.v.

Vi vil på denne baggrund opfordre Kulturministeriet til at indlede en dialog med rettighedshaverorganisationerne, biblioteksvæsenet og andre interessenter med henblik på at forklare EU-institutionerne om de danske erfaringer på området med henblik på at eksportere den danske aftalemodel til resten af EU.”

Læs Europakommissionens “Grønbog om ophavsret” (KOM(2008)446) her

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=63 Ny aftale mellem musiksitet Mymusic.dk(BandBase) og KODA 26.09.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=63 Fri, 26 Sep 2008 19:21:51 +0200 (KODA) Mymusic.dk, der med 12.421 bands er Danmarks største udstillingsvindue for uafhængig dansk musik, relanceres nu under navnet Bandbase og åbner samtidig op for udlandet.

En ny aftale med KODA bidrager til at styrke indtægtsmulighederne for både sitet og for vækst- og mellemgruppelaget i dansk musik. 

Danmarks største udstillingsvindue for uafhængig dansk musik vil nu også styrke indtægtsmulighederne for de mange bands i vækst- og mellemgruppelaget.

Mange opgiver at få indtægter, fordi de endnu ikke er så kendte, at deres musik kan opnå den salgspris eller opmærksomhed, som mere etablerede navne har.

Derfor har det tidligere Mymusic samtidig med relanceringen og navneskiftet til BandBase indgået en ny aftale med KODA.

Læs mere på KODAs hjemmeside
Besøg BandBase her

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=62 Højesteret bør bedømme ansvar for piratkopiering 09.09.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=62 Tue, 9 Sep 2008 19:17:34 +0200 Landsretten har fredag d. 5. september stadfæstet byrettens dom i to sager rejst af IFPI, NCB, Dansk Musiker Forbund og Dansk Artist Forbund mod to internetabonnenter.

I begge sager fastslog retten, at det var hævet over enhver tvivl, at der var foretaget ulovlig fildeling fra de pågældende IP-adresser, og at det bevismateriale som AntiPiratGruppen på vegne af musikbranchen havde tilvejebragt, var fyldestgørende.

Da der i de enkelte husstande var flere mulige brugere af den enkelte IP-adresse, mente retten ikke, at det var muligt at afgøre, hvem der rent fysisk havde foretaget den ulovlige fildeling. På denne baggrund blev de to sagsøgte frikendt.

I begge sager drejer det sig om download af mere end 5000 musikfiler. Der er dermed tale om en betydelig krænkelse af kunstneres og pladeselskabers ophavsrettigheder.

Torben Steffensen, advokat for AntiPiratGruppen udtaler:

Retten fastslår på den ene side, at der er begået en ulovlighed og at denne er bevist. På den anden side fastslår retten, at det ikke er muligt at fælde en dom over ejeren af IP-adressen, da det principielt kan være en anden i husstanden, der har begået ulovligheden. Vi mener ikke at denne retstilstand er hensigtsmæssig og vi er uenige i landsrettens afgørelse.

Læs mere om sagen:
AntiPiratGruppen
Comon

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=60 Tilfredshed med kulturministerens arbejdsprogram 04.09.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=60 Thu, 4 Sep 2008 15:14:19 +0200 Kulturministeren lancerede den 26. august sit kulturpolitiske arbejdsprogram.

Her lægger ministeren bl.a. op til ”en mere effektiv national bekæmpelse af ophavsretskrænkelser.

Dette skal blandt andet ske i form af et styrket samarbejde med andre myndigheder.”

IFPI Danmark, Foreningen af Danske Videogramdistributører, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, KODA, NCB, Dansk Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund er overordentlig tilfredse med kulturministerens udmelding.

Der er tale om et vigtigt signal om et styrket indsats i en tid, hvor den ulovlige kopiering på internettet breder sig, og hvor det er vanskeligt at håndhæve rettighederne i praksis.

Det kan være nødvendigt at tænke i nye baner og få nye aktører på banen for at komme piratkopieringen til livs.

Rettighedshaverorganisationerne ser frem til et mere konkret udspil fra Kulturministeriet.

Læs mere på Kulturministeriets hjemmeside

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=59 Ja, gu' nytter det! 28.08.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=59 Thu, 28 Aug 2008 16:06:09 +0200 En af de meget store diskussioner om ophavsret er naturligvis spørgsmålet om fildeling.  

En række ledende personer har i en kommentar i Berlingske blandt andet skrevet om spørgsmålet:





[QUOTE]Uden en god og effektiv ophavsretsbeskyttelse, bliver der lavet meget mindre musik, film, litteratur osv. – og så bliver vi fattigere som kulturnation. Ophavsret bidrager til kulturel udvikling og kulturel mangfoldighed[/QUOTE]

[QUOTE]Fildeling er til skade for kunstnerne (musikere, sangskrivere, forfattere m.fl.) og for de udgivere og producenter, der har investeret midler i musikken, filmen eller litteraturen.

Ingen kan leve af det, hvis der fortsat fildeles på livet løs, og det går i sidste ende ud over os alle sammen, for så bliver vi fattigere på nye kulturelle goder og oplevelser, ikke mindst kunst med dansk islæt.[/QUOTE]

Læs hele indlægget her

Kommentaren er skrevet af Henrik Daldorph, formand for IFPI Danmark; Karsten Blauert, formand for Forlæggerforeningen; Anders Laursen, formand for Dansk Musiker Forbund; Frants Iver Gundelach, formand for Dansk Forfatterforening; Jan Thielke, formand for Danske skønlitterære Forfattere; Morten Rosenmeier, formand for Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde; Poul Dylov, formand for Foreningen af Danske Videogramdistributører; Jens Loftager, formand for Danske Filminstruktører; Henrik Petersen, formand for Dansk Skuespillerforbund

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=58 Forsøgsaftale med Københavns Universitets Jura om digitale kompendier 11.08.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=58 Mon, 11 Aug 2008 15:26:00 +0200 (Copydan) I en to-årig forsøgsperiode vil de studerende på Københavns Universitet Jura få adgang til digitale kompendier.

Kompendierne vil kunne købes på www.ebog.dk.

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=57 Balance mellem hensyn til rettighedshaver og bruger 07.09.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=57 Sun, 7 Sep 2008 13:10:27 +0200 Af Brian Mikkelsen, tidligere kulturminister

Kultur er en åbning ind til livsbekræftende oplevelser og er et vindue til fortiden, nutiden og fremtiden. Og kulturens styrker er mangfoldige for vores samfund.

Udvikling af kulturen er også essentiel for vort lands konkurrenceevne. I videnssamfundet skal Danmark i stadigt højere grad leve af vores evner til at udvikle produkter, der indeholder kvalitet, kreativitet og oplevelser.

Vi er derfor afhængige af en kreativ, kunstnerisk åre i samfundet, der hele tiden udvikler sig.

En væsentlig forudsætning for, at der bliver udviklet nye, kunstneriske værker mv. er, at kunstnerne har en grundlæggende og stærk ophavsretlig beskyttelse af deres værker. Det giver incitament til det kreative arbejde og tilskynder producenter og udgivere til at investere i skabelsesprocessen.

Samtidig er det kernen i udviklingen af vidensamfundet, at viden kan flyde og spredes enkelt. Derfor har vi regler, som giver adgang til at udnytte, kommunikere og formidle ophavsretligt beskyttet materiale mod betaling – både i undervisning, forskning og til gavn for forbrugere.

Denne balance mellem hensynet til rettighedshaverne og hensynet til brugerne er indbygget i de ophavsretlige regler.

De nye regler om aftalelicens, som Folketinget vedtog i foråret 2008, er et væsentligt skrift i retning af at sikre denne balance fremover på en praktisk måde.

Den teknologiske udvikling, herunder udviklingen af nye medier, skaber et kæmpe potentiale for at udnytte ophavsmændenes værker på nye og spændende måder.

De beskyttede værker er blevet mere tilgængelige, og samtidigt opstår der nye positive udfordringer for at sikre rettighedshaverne i nye teknologiske sammenhænge.

Det er vigtigt, at rettighedshaverne har effektive muligheder for at håndhæve deres ophavsrettigheder, hvis de bliver krænket.

Samtidig er det vigtigt, at ophavsrettighederne er synlige, forstås og respekteres. Der er en særlig udfordring i at få brugerne til at respektere ophavsrettighederne. Vi skal undgå situationer, hvor brugere uforvarende kommer til at krænke ophavsrettigheder, fordi de ikke er klar over, at de anvender beskyttet materiale. Det kan give ophavsretten ridser i lakken.

Jeg er glad for det brede samarbejde, der er etableret med ophavsret.dk. Det brede samarbejde mellem skabende og udøvende kunstnere og producenter og udgivere er et godt grundlag for at opbygge respekt for ophavsretten i det brede samfund og til at biddrage til større forståelse for ophavsretten og for dens betydning for vores velfærdssamfund. 

]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=55 Indsats mod ulovlig kopiering i kopicentre 06.08.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=55 Wed, 6 Aug 2008 16:10:04 +0200 (Forlæggerforeningen)Østjyllands Politi har den 5. august 2008 gennemført en ransagning hos Jysk Kopicenter i Århus, hvor politiet bl.a. har beslaglagt 216 kopisæt af lærebøger til de videregående uddannelser.

Ejeren af kopicentret er blevet sigtet efter straffeloven for ophavsretskrænkelse af særlig grov karakter.

Ebbe Dam Nielsen fra Forlæggerforeningen udtaler:

[QUOTE]I Forlæggerforeningen er vi tilfredse med, at politiet tager disse sager alvorligt. Det er anden gang, at politiet foretager ransagning hos et kopicenter.

Den ulovlige kopiering udgør en trussel mod et fremtidigt dansksproget lærebogsmarked, og det er derfor i branchens men også i de studerendes interesse, at der bliver sat en stopper for den ulovlige kopiering på kopicentrene. [/QUOTE]

Læs hele pressemeddelelsen fra Forlæggerforeningen her]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=52 Ophavsretten gælder også for "amatør" fotografer 01.08.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=52 Fri, 1 Aug 2008 23:16:51 +0200
På den måde lykkes det nyhedsmedier at få mange flere vinkler til nyhedshistorier. Men den nye metode er ikke uden udfordringer.

Ofte fraskrives “amatørene” deres rettigheder til billederne til mediet.

Peter Thornvig er formand for pressefotograferne i Danmarks Journlistforbund. Til udviklingen siger han til AudioVisuelleMedier:

[QUOTE]Som professionel ved jeg, at et billede, der er taget i én sammenhæng, på et senere tidspunkt kan blive brugt i helt andre og være rigtig mange penge værd.

Men hvis man stiller sig tilfreds med de betingelser, der forklares på DRs hjemmeside, så har man afskrevet sine rettigheder til DR, som så kan tjene pengene på det.[/QUOTE]

Læs resten af historien her 

Du kan også læse et indlæg om problemstillingen fra Peter Thornvig her]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=51 Dansk musik hitter på TDC Play 26.07.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=51 Sat, 26 Jul 2008 15:09:29 +0200
En opgørelse for nylig viste, at det specielt er dansk musik, som bliver downloadet igennem tjenesten.


Der er nemlig kun en udenlandsk kunstner på Top ti listen over downloads…

Læs mere om historien hos KODA

TDC PLAY er den første musiktjeneste, der for alvor gør det let og lovligt at downloade musik. Aftalen bag tjenesten er den første af sin slags i verden.]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=50 Center for oplevelsesøkonomi får udpeget bestyrelse 21.05.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=50 Wed, 21 May 2008 13:10:53 +0200
Lidt over halvdelen af midlerne går til oprettelsen af Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi. Centret skal samarbejde med eksisterende forsknings- og viden-institutioner samt sikre en bred regional forankring af kultur- og oplevelsesøkonomien. Centret forventes i drift fra sommeren 2008.

Kulturminister Brian Mikkelsen om den nye bestyrelse:
[QUOTE]Jeg er overbevist om, at centret med denne bestyrelse er klædt godt på til at løfte arbejdet med at styrke kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark.

Center for kultur- og oplevelsesøkonomi placeres i Roskilde og forventes i drift sidst på sommeren i år.

Centret skal styrke vilkårene for vækst ved at fremme samspillet mellem kulturliv og erhvervsliv, herunder en styrkelse af kulturlivets erhvervsmæssige kompetencer. [/QUOTE] 


Vil du vide mere?

Kulturministeriets hjemmeside
Historien omtalt på Ugens Erhvev]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=49 Rammeaftale om kopiering af undervisningsmateriale 27.07.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=49 Sun, 27 Jul 2008 10:58:18 +0200 (COPYDAN)Skoler og uddannelser kopierer ofte tekster, billeder og noder, som en del af deres undervisning, og derfor kan de have brug for en kopiaftale.

En aftale giver nem adgang til kopiering. Skolen eller uddannelsen slipper for at indhente tilladelse fra forfattere og udgivere hver gang, der kopieres.

Kommunernes Landsforening (KL) og Copydan har genforhandlet og indgået en ny Rammeaftale om eksemplarfremstilling af ophavsretligt beskyttet materiale på folkeskoleområdet.

Den nye rammeaftale kommer fordi, at folkeskolernes faktiske forbrug er steget med omkring 65 % set i forhold til den nuværende aftale.

Den nye aftale træder i kraft den 1. august 2008.

Læs eventuelt mere hos KL her
]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=21 Ny aftale om musik i græsrodsradioer 07.07.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=21 Mon, 7 Jul 2008 15:33:57 +0200
Faktisk flere end 100.

De er en vigtig del af mediebilledet, ikke mindst fordi de ikke-kommercielle radioer spiller helt anderledes musik, end de store radiostationer gør.

Når det kommer til betaling for musikken, har der ofte været uenighed mellem de ikke-kommercielle radioer og KODA. SLRTV, der er den største af radioernes organisationer, har gennem mere end 20 år ikke ønsket at underskrive en aftale med KODA, og derfor er tarifferne blevet fastsat af Ophavsretslicensnævnet.

Nu er de tider ovre.

Læs mere om historien hos KODA]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=20 Kommissionen foreslår forlængelse af beskyttelsestid 16.06.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=20 Mon, 16 Jun 2008 15:23:04 +0200
Både kunstnere og producenter har længe ønsket en forlængelse af beskyttelsestiden i Europa, så konkurrencen mellem landene kan foregå på lige vilkår. Santidig vil de udøvende kunstnere i højere grad blive ligestillet med de skabende (komponister og tekstforfattere), hvis værker beskyttes i 70 år efter ophavsmændenes død.

Du kan læse mere om historien på pladebranchen.nu]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=19 Radiodrama satser på podcast 17.06.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=19 Tue, 17 Jun 2008 14:45:06 +0200 (Dansk Skuespillerforbund)Dansk Skuespillerforbund og Danmarks Radio har indgået en aftale om podcasting af radiodramatik, og dermed er Danmark et af de første steder, hvor man får afprøvet denne nye platform til dramatik. Danmarks Radio har taget initiativet i et forsøg på at revitalisere radiodramatikken og fange også de yngre lytteres interesse.

"Radio er den eneste dramatiske form, som man kan bruge, mens man laver noget andet, i særdeleshed mens man transportere sig i tog, på cykel eller i bil. Det vil vi gerne udnytte i en tid, hvor transporttiden til og fra arbejde og andre steder for de fleste bliver længere,” siger producent i DR Fiktion, Thomas Hedemann.

Læs mere om den nye aftale hos Dansk Skuespillerforbund ]]>
http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=18 Afgørelse i EU-kommissionens konkurrencesag 16.07.08 http://ophavsret.dk/nyheder.php?nyhed=18 Wed, 16 Jul 2008 14:35:54 +0200 (KODA)EU-kommissionen har netop vedtaget sin afgørelse mod musikforvaltningsselskaberne i EU. Det skete på et møde den 16. juli 2008. Dermed har EU-kommissionen overhørt advarsler fra både kunstnere og de største professionelle musikbrugere i Danmark.

Selvom afgørelsen er mindre indgribende end forventet, så er der grund til bekymring for både musikbrugere og kunstnere. Dette fordi afgørelsen meget vel kan resultere i, at kommercielle musikbrugere og kulturinstitutioner som DR ikke længere vil kunne købe alle rettigheder til musikværker i én aftale.

Det vil blive mere besværligt for de kommercielle musikbrugere at købe rettigheder til musik, og afgørelsen kan også gøre det vanskeligere at få adgang til nichemusik til skade for den kulturelle mangfoldighed.

Læs mere om sagen hos KODA
Politiken har beskrevet sagen her]]>